Indledning
Skyldfølelsen er et perfekt redskab til, at få folk til at udføre handling. Dette benytter Kræftens bekæmpelse sig af i deres reklamekampagne om rygestop.
Dette er ikke en reklamefilm, da den ikke reklamerer for et produkt, men at Danmark har verdens yngste gennemsnitlige rygestart. Formålet ved kampagnen er at få danskerne til at stoppe denne unge rygestart.
Analysen vil blandt andet komme ind på ting som AIDA-modellen, filmiske virkemidler, genre og sproglige virkemidler.
Til sidst indeholder analysen en vurdering af reklamens gennemslagskraft i forhold til målgruppen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Overordnet set handler klippene om hvis skyld, det er, at Danmark har den tidlige rygestart. Klippene er sat ind med hensigten om at give modtageren skyldfølelse.
Man ser eksempler på unges undskyldninger omkring deres rygestart som b.la. ”Det var mine venner der startede først”.
Bagefter bliver der sagt ”Det er ikke os der har opdraget hende”. På den måde bliver skylden sendt videre fra de unge til forældrene, som står for opdragelsen af de unge.
Det næste man ser, er et forældrepar, som mistænker deres barn for at ryge. Deres svar er ”Hun må jo ikke engang købe cigaretter”.
Forældrene skyder altså skylden videre, da det ikke burde være muligt at kunne købe cigaretter, hvis ikke man er 18 år gammel.
Skylden bliver nu sendt videre til folk der låner sit ID ud eller laver fake ID til unge, så man kan købe cigaretter selvom man ikke er gammel nok.
Skylden kommer også til influencere der lægger billeder op med cigaretter. Tobaksindustrien, filminstruktører og politikere bliver også beskyldt for den unge rygestart.
Videoerne danner en kædereaktion af folk der lægger skylden fra sig og sender den videre til nogle andre.
Klippene får givet skyldfølelse ud til en meget bred gruppe af samfundet, men munder ud i, at skylden altid kan sendes videre.
Efter de små videoer bliver der sagt ”Vi kan ikke placere skylden, men vi kan løfte ansvaret sammen”.
Denne sætning appellerer til vores behov for selvrespekt, og får modtageren til at føle ansvar ligemeget hvilken målgruppe modtageren tilhører.
Afsenderen benytter sig meget af parallelklipning på samme tid med kontinuitetsklipning.
Skriv et svar