Indledning
Jeg skal i denne opgave lave en analyse af både en trykt reklame og en tv-reklame, hvorfor det er nødvendigt at anvende forskellige virkemidler, afhængigt af reklametypen.
I analysen af den trykte reklame vil mit hovedfokus være på de visuelle virkemidler såsom farver, lys og perspektiv samt dens skriftlige virkemidler, som her spiller en stor rolle i forhold til budskabet.
I analysen af tv- reklamen vil mit fokus i stedet være på reklamefilmens dramaturgi, vigtigste filmiske virkemidler, fortællertekniske virkemidler samt symboler.
Indholdsfortegnelse
Analyse af den trykte reklame for Mazda
Analyse af tv-reklamen for Kia c’eed
Sammenligning af de to reklamer
Er de to reklamer tidstypiske?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Reklamen for Mazda er en 2 siders kommerciel reklameannonce trykt i mandemagasinet Euroman i 2014, hvor der reklameres for den på daværende tidspunkt netop lancerede bil, Mazda CX-5.
Dette gøres med et klart formål om at overbevise modtagerne om både produktets primære og sekundære brugsværdi, for i sidste ende at få budskabsmodtageren til at købe bilen.
Annoncens venstre side er bygget meget visuelt op, hvor tidligere håndboldspiller, Joachim Boldsen ses på et harmonisk og stemningspræget billede, med en tekstillustration som overskrift lydende: ”Det er ikke en bil – det er en følelse”, mens han selv står i forgrunden under denne overskrift med sin nyerhvervede bil og ser selvtilfreds ud.
Man ser bil som værende i fokus, idet den står utrolig skarpt i billedet. Under ham er placeret tre billedeillustrationer, hvor man blandt andet ser et billede af Joachim Boldsen inden i bilen, et billede af et joystik ved kontrolpanelet samt et billede af Joachim Boldsen, hvor han sidder op ad bilen udenfor.
I baggrunden ses meget natur, heriblandt træer, marker og ræs. Reklamens højre side er mere faktuel og tekstpræget, hvor man hører om Joachim Boldsen som håndboldspiller og som person, samt hvorfor han så godt kan lide netop denne bil, hvor han blandt andet siger, at sikkerhed i en bil er blevet en vigtig faktor for ham, efter at han er blevet familiefar, selvom han dog fortsat ikke ønsker at gå på kompromis med præstationer og design.
Teksten er i høj grad præget af at være en blanding mellem Joachim Boldsens egne erfaringer, og så Mazda, der fremhæver nogle af de mest essentielle produktspecifikationer ved Mazda CX-5’eren.
Det er helt tydeligt, at man har valgt at bygge annoncen op som en artikel, hvilket er en skriveteknisk finte med henblik på at gøre den mere pålidelig og skabe noget troværdighed omkring selve reklamen og dens budskabsindhold.
Man vil derudover også have svært ved at opretholde læserens fokus, koncentration og ikke mindst opmærksomhed gennem den meget informative annonce, hvis den blot var bygget op som en almindelig, traditionel og udelukkende informativ reklame.
Da der er tale om en trykt reklame, hvor opmærksomhed er nøgleordet, vil det derfor være relevant at inddrage AIDA-modellen, da denne netop viser, hvordan reklamen fanger opmærksomheden på modtageren.
Reklamens attention – altså der hvor reklamen fanger modtagerens opmærksomhed – sker via den store, fede overskrift, der siger:
”Det er ikke en bil – det er en følelse”. Derudover falder ens blik automatisk ned på Joachim Boldsens ansigt og herefter videre ned på bilen, hvor dette er med til at skabe selve interessen.
Det sker blandt andet fordi, at der er tale om en vertikal opinionsleder, og man derfor ønsker at vide mere om, hvad hans rolle her er.
Dette fører en videre til manchetten, hvor Joachim Boldsen blandt andet udtaler, at ”livet er for kort til kedelige biler”, som får en til at læse resten at teksten, så man kan finde ud af, hvad han lige præcis mener med det.
Når man så er færdig med at læse brødteksten, så falder ens blik naturligt ned på firmaets logo, nederst i højre hjørne, som dermed skaber reklamens action, da det er her læseren kan se, hvor de kan finde flere informationer om Mazda og ikke mindst om selve bilen.
Arbejder man i stedet lidt videre med de sproglige virkemidler, så er det tydeligt, at teksten er af stor betydning for reklamen, da den fylder så ualmindeligt meget.
Hele brødteksten bærer præg af en artikel i form af en interviewform, hvor man citerer Joachim Boldsen direkte, hvilket alt sammen er med til at få reklamen til at falde i ét med de egentlige artikler i mandemagasinet.
Til at overtale læseren om den egentlige nytteværdi ved at købe netop denne bil, har man anvendt en lang række reklamekneb samt forskellige argumenttyper.
Skriv et svar