Reklameanalyse af Mazda og Kia

Indledning
I denne opgave vil jeg lave en reklameanalyse af den trykte reklame for Mazda og tv-reklamen for Kia. I min analyse af den trykte reklame for Mazda har jeg valgt at have fokus på den almindelige reklame, Ciceros pentagram, fascinationsalfabetet og farvene.

I tv-reklamen for Kia har jeg også valgt at have fokus på ovennævnte punkter, men derudover har jeg valgt at inddrage filmiske virkemidler.

Jeg har valgt at analysere disse analysepunkter, da jeg så dem som værende vigtige i forhold til reklamen samtidig med, at de havde et godt sammenspil.

Tværtimod har jeg ikke valgt at inddrage de tre vigtigste virkemidler, da jeg ikke synes at man kunne tilkoble reklamerne til en af de tre virkemidler. Efterfølgende vil jeg sammenligne de to reklamer, og dermed afslutte med en diskussion af, hvorvidt de er tidstypiske.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mazda
Først og fremmest er reklamens overordnede opgave at påkalde sig opmærksomhed, og dermed er reklamens budskab at få modtageren til at købe produktet.

Endvidere er Mazda reklamen en almindelig reklame, da den opfylder de fire kriterier for at reklamen er en almindelige reklame.

Mazda reklamen handler nemlig om et bestemt produkt og samtidig har den en tydelig afsender. Dernæst retter reklamen sig mod flere modtagere på en gang og den genkendes af modtagerne som en reklame.

Afsenderen af reklamen er Mazda, hvilket bliver tydeliggjort ved brugen af Mazdas logo nederst i højre hjørne. Samtidig er Mazdas budskab at få modtageren til at købe produktet og slå produktets navn fast hos modtageren.

Modtageren af reklamen er både mænd og kvinder, dog er den mere konkrette modtager, personer der interesserer sig for biler og ser Mazda som værende et godt bilmærke.

Der kan også argumenteres for, at den primære modtager er mænd, da det typisk er dem, der læser Euroman som er der, hvor Mazda reklamen er trykt.

Endvidere er emnet i reklamen biler, og hensigten med reklamen er at appellerer til modtagerens troværdighed, hvilket skabes gennem erfaring, da Mazda anvender en kendt person, der har erfaring inden for biler.

Sproget i reklamen er talesprog, da der anvendes ord, der findes i talesprog og samtidig er det ikke et formelt sprog, da sætningerne og ordvalget er spontane. Derudover bruges sproget til at fortælle en større historie gennem en lang brødtekst.