Indledning
Jeg vil i den kommende tekst udarbejde en reklameanalyse af en trykt reklame for bilen Mazda CX-5. Jeg vil til sidst i min analyse, komme med en diskussion af, hvorvidt reklamen er tidstypisk eller ej.
Fra Euroman, oktober 2014.
Reklamen blev trykt for bilfabrikanten Mazda i magasinet Euroman oktober 2014. Der reklameres for den nye ”Mazda CX-5”, og den tidligere velkendte håndboldspiller Joachim Boldsen.
Joachim udtaler ”DET ER IKKE EN BIL, DET ER EN FØLELSE”, hvilket sammen med Euroman og Mazda fremstår som afsenderen for reklamen. Euromans læsere er modtagerne for reklamen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved at købe denne bil ender den evige leden på den perfekte bil dermed også. Han udtaler selv, at det var næsten umuligt at finde bilen som var både var sjov at køre, så godt ud men samtidig sikker og praktisk.
Den evige søgen stoppes dermed på den perfekte bil, stoppes dermed hvis man køber en Mazda. Målgruppen for Mazda er Euromans læsere.
Dermed er det Euromans målgruppe som er ”målrettet den nysgerrige og kvalitetsbevidste danske mand i alderen 20-59 år, som er bevidst om og engageret i både 4/4 samfund og livsstil”1.
Ser man på annoncen, passer den godt til målgruppen/læsere, specielt fordi de benytter sig af Joachim som den velkendte person.
Det må dertil påregnes at mange af de mandlige læsere som Euroman har, har en vis interesse for biler.
Jeg synes ikke reklamen passer 100% til overskriften, idet at indeholder ikke passer så godt dertil. Der bliver fortalt meget mere om, at det er en god familie bil og den er god, hvorimod de måske skulle have fortalt om passionen, ved at køre en fed bil, hvis det skulle passe til overskriften.
Samtidig forbinder jeg overskriften med frihed, ungdom og passion hvor teksten mere handler om det at købe en praktisk bil. Teksten rummer dog en del indhold og fremhæver de gode sider i forhold til bilen, fx eksemplet med barnevognen.
Den fanger ikke mig som modtager, da bilen ikke indeholder de værdier jeg ville værdsætte i mit liv lige nu. Den vil dog henvende sig til en typisk familie far, med værdier på en god sjov bil, som samtidig er praksis. Jeg har valgt at perspektivere til reklamefilmen ”Kia cee'd - forførende fornuftig”2.
Her synes jeg personligt heller ikke at overskriften passer til indholdet ligesom Mazdas reklame. Dog kunne begge overskrifter byttes om, og dermed synes jeg at indhold og overskrift passede bedre sammen.
Fordi Mazdas reklame handler mere om fornuften og det praktiske ved en bil. Hvorimod Kias handler om fart, spænding og det at ”føle” en bil. Dette er specielt, fordi det er den nye sports model, hvorpå der indgår masser af aktion og spænding.
De er også forskellige fra hinanden. Mazdas er meget mere nutidig i forhold til at fokusere på sikkerheden, og SUV klassen er stadig relativ ny.
I modsætning til dette fremstår Kia med en sporty bil, hvilket ikke er nutidigt, dog gives der indblik på miljøet, hvilket er særdeles nutidigt.
Bilerne er derfor 2 modsætninger til hinanden, og derfor synes jeg det var sjovt at perspektivere Mazdas reklame i forhold til Kias.
Skriv et svar