Indledning
The bus starter ud med at seeren bliver introduceret til en øget markvej hvor vi kort tid efter ser en mand, som ligger midt på vejen med øret mod jorden. Himlen er grå og der kører noget dystert musik i baggrunden.
Efter et close up på manden, rejser han sig op og skifter drastisk humør, hvor han vender sig om til en gruppe mennesker og giver dem en tommel op
hvor han udtrykker et positivt ansigt og humøret ændrer. Kort efter, bliver vi introduceret til en blå bus som sigter mod flokken af mennesker, hvor vi tydeligt kan se, at der bliver skabt en form for hul i de mørke skyer, så solen kan lyse igennem på bussen
som også har en tydelig virkning på bussens udtryk til seerne. En voice-over går derefter igang. Menneskerne kaster sig ind i bussen hvor vi senere hen, vha. voice-overen og forskellige klip i reklamen, får et bedre indblik i bussens egenskaber og attributter.
Dette sker bl.a i sekundt 00:30-00:32, hvor vi får at vide at bussen har toplækre siddepladser. Et andet eksempel kan også være mellem sekundet 00:51-00:54, hvor vi får at vide at den er stor og lang.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
The Bus’ reklame er særdeles dramatiseret på forskellige punkter. De har lagt meget præg på at gøre den lidt mere humoristisk fremfor ’rørende’ som mange andre reklamer gør.
Det har de gjort, ved at bruge forskellige tempoer, dramatisk musik og den ekstreme voice-over. Voice overen er optaget på en voldsom overdrevet måde, med dramatiske sætninger og en dyb stemme hvor der bliver lagt meget tryk på adjektiverne.
Voice-overen er med til at skabe denne form for humor og selvironi i reklamefilmen. Klokkerne bliver for eksempel beskrevet som designer hængeklokker med cool funktioner (00:44-00:48), selvom det egentlig bare er en knap man trykker på når man skal stige af bussen.
Et eksempel på ironi kan være når buschaufføren bliver beskrevet som værende ’cool’ (00:24-00:26), selvom han måske virker lidt utjekket.
Sammenhænget mellem den overdrevne voice-over og de mange forskellige overdrevne scener skaber en stor kontrast og bidrager til det humoristiske og det ironiske.
Et eksempel af dette findes mellem 00:35-00:40 hvor voice-overen fortæller om de “gigantiske panoramavinduer med imponerende udsigt” mens et klip af en lidt overvægtig mand, der går i ud med skraldet, kører i baggrunden.
Ironien bliver især brugt når en positiv egenskab bliver beskrevet, men hvor der opstår stor kontrast til den påviste scene.
Der bliver for eksempel sagt “imponerende udsigt” mens vi ser en mand, gå ud med skraldet. Dette giver et udtryk af, at de netop ikke tager sig selv alt for alvorligt.
Udover den overdrevne voice-over, er det overdrevne skuespil i reklamefilmen også med til at udtrykke den humoristiske effekt.
Det overdreven skuespil kan tydeligt fornemmes i starten og slutningen af filmen da menneskeflokkene nærmest slås for at komme ind og få en plads i bussen.
Et andet eksempel finder sted 00:44-00:48 hvor passagerene er fuldstændig betaget af stopknappen, som egentlig bare er en helt normal knap.
I The Bus har de gjort meget brug af forskellige tempoer i de forskellige scener. Det tempo som forekommer mest, er som sagt slow-motion, som fylder 95 % af reklamen.
De resterende 5% foregår i normal og forhastet hastighed. Et eksempel på den forhastede hastighed og den virkning på udtrykket, kan ses ved sekund 00:16 -00:18
hvor der bliver spillet et klip af den blå bus der kører hen til menneskeflokken, i et forholdsvis forhastede tempo for at seeren får et indtryk af, at bussen er hurtig og kommer nemt frem.
Skriv et svar