Indledning
Samfundsnormer og værdier har gennem tiden udviklet sig til, at mænd grundet stolthed og maskulinitet ikke går til lægen, når behovet fremgår.
I anledning af dette har Kræftens Bekæmpelse startet en kampagne, ”Red din fars dag”, der opfordrer familiemedlemmer til at hjælpe fædre til lægen.
Kampagnen startede i forbindelse med en undersøgelse, der viste, at mænd generelt har højere dødelighed end kvinder i forbindelse med kræftsygdomme.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvis man tager afsæt i Laswells kommunikationsmodel , er det tydeligt at Kræftens Bekæmpelse er afsenderen i dette tilfælde.
Kræftens Bekæmpelse er afgørende for reklamens effekt, idet de som organisation er troværdige og eksperter indenfor emnet.
Det betyder blandt andet, at Kræftens Bekæmpelse gennem deres brand og opfattelse i samfundet får en stærk gennemslagskraft, idet man som seer stoler på deres påstande og argumenter.
Selve meddelesen i reklamen er at opfordre fædre til at gå mere til lægen, hvis man oplever symptomer på kræft.
Derudover opfordrer de ved hjælp af deres farsdagskort, at sønner og døtre tager initiativ til at sende deres fædre til lægen. Herunder gør kræftens Bekæmpelse brug af motivations argumenter, såsom ”Det går ikke.
Hvem skal så køre os hjem? Forklare os det uforståelige? Hvem skal gøre-det-selv?” Her appellerer Kræftens Bekæmpelse til personlige hændelser, der motiverer seeren til at opfordre deres fædre til at gå til lægen.
Kræftens Bekæmpelse gør også brug af retoriske virkemidler , hvorunder de benytter anafor og epifor, idet der forekommer adskillige gentagelser for at fremme budskabet.
Herunder ses ordene ”hvad” og ”os”. Udover disse gør de i reklamen også brug af overdrivelse, såsom da de i starten siger: ”Hverdagens helte, der altid kommer til undsætning ”.
Dette bliver en overdrivelse, idet der på billedet imens er en astronaut og en brandmand, der begge symboliserer ekstremt mod og styrke.
Sidst men ikke mindst gør Kræftens Bekæmpelse brug af kiasme, hvor de flere gange gentager sætninger med udskift af få ord. Det ses blandt andet i den sidste del af reklamen, hvor de gentagne gange stiller spørgsmål.
Udover de retoriske virkemidler, har Kræftens Bekæmpelse også gjort brug af AIDA-modellen, hvor de først og fremmest fanger opmærksomheden i første sekvens.
Dernæst skaber de interesse ved hjælp af appelformerne, hvor de efterfølgende fortæller deres ønske . Til sidst opfordrer de til handling.
Selve ønsket appellerer til det sociale og sikkerhedsmæssige behov, idet man ønsker at beskytte mænd fra alvorlige sygdomme og nedbringe den høje dødelighed blandt fædre.
Derfor er der både et kærlighedsmotiv men også et sikkerhedsmotiv, hvor der er behov for tryghed, stabilitet og beskyttelse.
Skriv et svar