Indledning
Formålet med denne opgave går ud på at udføre en unik sammenligning af Protagoras, Platon og Machiavelli med fokus på deres individuelle opfattelser af politisk dyd.
Samtidig ønsker jeg at udforske, om det er muligt at opnå klarhed om spørgsmål vedrørende politisk dyd gennem empirisk analyse.
Min tilgang vil først omfatte en grundig sammenligning af de tre tænkeres synspunkter på politisk dyd, hvorefter jeg vil påpege den potentielle utilstrækkelighed ved empirisk analyse af spørgsmål inden for politisk dyd.
Ved at kontrastere positivismen og hermeneutikken vil jeg dog påvise, at der stadig eksisterer mulighed for en videnskabelig beskæftigelse med dette emne.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning:
2. Sammenligning af Protagoras, Platon og Machiavelli med hensyn til opfattelsen af politisk dyd:
3. Spørgsmål om hvorvidt man ved empirisk analyse kan afklare spørgsmål om politisk dyd:
4. Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Platon, en af antikkens mest fremtrædende filosoffer, udfolder i sine litterære værker som "Staten", "Statsmanden" og "Lovene" sine tanker om politiske dyder og idealstaten.
Ligesom Protagoras vægter Platon også retfærdighed højt. Han hævder, at en regering skal lede til gavn for de regerede, ellers er den ikke retfærdig eller legitim.
Dog mener han ikke, at den ideelle stat skal være en demokratisk stat. I Platons idé om den perfekte stat findes en enevældig konge, kendt som filosofkongen, eller en gruppe af aristokrater, der styrer.
Disse "vogtere" er blevet udstyret med evner gennem års intensiv uddannelse, træning og nøje udvælgelse. Platon fastholder derfor, at ikke enhver kan deltage i ledelsen af staten.
Disse "vogtere" skal have indsigt i ideen om det gode og skal ikke regere af egeninteresse, men af en pligtfølelse overfor staten.
Idealet er at give fuld myndighed til den, der forstår kongekunsten og besidder kongelige evner, hvilket betyder, at kongen står over loven og regerer. Hvis dette ikke er muligt, så er det næstbedste en stat, der opererer indenfor bestemte rammer - en forfatning.
Ifølge Platon skal den ideelle stat være besiddelse af fire kardinaldyder, som også en sand statsmand bør inkarnere: visdom, mod, selvbeherskelse og retfærdighed.
Visdom tilfalder den øverste regerende klasse gennem omfattende uddannelse og træning. Politisk dyd omfatter mod, visdom og selvbeherskelse, og det er kombinationen af disse tre, der frembringer dyden retfærdighed.
Platon hævder også, at den største forbrydelse mod staten er uretfærdighed, som opstår, når skellene mellem samfundets tre klasser bliver udvisket, og de forskellige klasser påtager sig opgaver, som de ikke er egnet til.
Denne tredeling af dyder og samfundet gennemsyrer også hans beskrivelse af menneskets sjæl og dens nødvendige tilstand. Sjælen består af tre dele, parallelt med samfundets tre klasser.
Skriv et svar