Prædiken Nytårsdag | Analyse | Kaj Munk

Indholdsfortegnelse
Tekst:
Analyse:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kære vor Gud og Far i det høje, vi takker dig for, at du har rejst dit Hus her paa Jorden, for at Sandheden skulde eje sin faste Borg iblandt os.

Tak, at du ogsaa paa denne Nytaarsdag 1944 har kaldt os herhen. Der er nok, der lyver i Verden. Her lyder dit Ord, der ikke spørger efter Bifald og ikke regner med Vrede , men er lige sikkert til Trøst og til Tugt. Om vi saa maatte tage imod det. Amen.

Kære Menighed i Vedersø! Jeg vil først bringe jer en Tak for det gode Juleoffer, som var paa 260 Kr., der nu fordeles med 1/3 til Bibelselskabet og 2/3 til Plejehjemsforeningen for Ringkøbing Amt.

I undrer jer over, at jeg staar her ved Siden af Juletræet neden for Prædikestolen i min Overfrakke med mit højrøde Tørklæde om Halsen.

Men da jeg i Gaar forberedte mig for Guds Ansigt til denne Gudstjeneste, fik jeg det saadan, at jeg vidste, jeg ikke kunde gaa paa Prækestol eller for Alteret i Dag.

En dyb Sorg og Smerte har opfyldt mit Sind. I den senere Tid er der begyndt at gaa Skred i det gode nationale Sammenhold i vort Sogn.

Folk, der ikke har det behov, gaar i Tyskernes Tjeneste. Dette maa i Sandhedens Navn paatales i denne Kirke, der er bygget for at være Sandhedens Tempel.

Nogle mener, at slig Tale har ikke hjemme i Guds Hus. Det er forkert. Naar Mennesker synder i Sognet, har Sognet sit Guds-Hus for der at faa paatalt det.

Guds Ord holder sig ikke inden for visse Skranker. Det har at gøre med hele vort Liv i alle Forhold. Danmark er i Krig med Tyskland. Indtil den 29.

August kunde vi sige, at vor Stilling var uklar. Den Dag begrundede den tyske General her i Landet selv sin Optræden med Principper, der kun gælder mellem krigsførende Stater.

---

Klædt i overfrakke og halstørklæde står d. 1. januar 1944 en nærmest uigenkendelig Kaj Munk på kirkegulvet blandt menigheden i Vedersø kirke.

Han skal til at indlede sin nytårsprædiken for sognet, men idet den lille vestjyske landsby trådte ind i det nye år, trådte Kaj Munk mod sit livs ende.

Prædiken kom i kølvandet på, at tyskerne var begyndt at ansætte borgere i Vedersø og landsbyens omegn til at assistere dem i krigen.

I hans prædiken angriber Munk direkte besættelsesmagten og tugter værnemagerne. Han beder menigheden om at tage kampen op mod tyskerne og støtte deres fædreland.

Den lollandske præst havde altid været modstander af den demokratiske stat, som han mente var svag, og han havde endda være stærkt fascineret af Hitler og Mussolini

men jødeforfølgelserne og Italiens invasion af Etiopien, fik Munk til at tage afstand fra de to diktatorer og begyndte at kritisere deres regimer.

Munk glemmer dog ikke sin rolle som sognepræst, og henviser til og inkluderer kristne fortællinger og værdier i sin tale.

Kaj Munks verbale kritik af besættelsesmagten og opfordring til modstand, førte til hans henrettelse af de tyske politi d. 4. januar 1944, blot tre dage efter hans nytårsprædiken.

Kaj Munk besidder en enorm etos ud fra hans uddannelse og titel som teolog og sognepræst. Hans etos bliver forstærket af de hårde tider landet befinder sig i

hvor mange vil søge mod de højere magter for svar og håb. Munk havde en måned forinden holdt prædiken i Københavns domkirke

hvor han lagde stor vægt på sin rolle som præst og budbringer af Guds ord. Nytårsdag 1944 vælger han dog at smide den etos væk, når han fravælger ornatet og prædikestolen.