Problemformulering
Hvordan reagere middelaldermennesket på pesten, hvad var synet på religionen i middelalderen i forhold til Froissarts beretning?
Indledning
I denne opgave vil jeg komme ind tiden under den sorte død både for menneskets perspektiv men også det religiøse synspunkt der herskede.
En analyse med udgangspunkt i Jean Froissart beretning om flagellanterne og jøderne, samt hvordan det enkelte menneskes synspunkt var konstrueret af.
Også en diskussion om den sorte døds betydning i overgangen fra senmiddelalderen til renæssancen, med hvilke ideer og grunde der kan være sket i forhold til disse ændringer.
Til sidst perspektivere jeg ligheder mellem forholdsregler i corona og pesten dengang og idag.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Problemformulering 3
Senmiddelalderen 4
Jean Froissarts beretning 5, 6
Diskussion 7
Perspektivering 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kilden er en beretning af den franske historiker Froissart, der levede fra 1338 til 1405 i senmiddelalderen, kilden er offentlig, officiel og er henvendt til folket i
fremtiden så historien ikke bliver glemt, han er en troværdig historiker men hvor han kender til de præcise detaljer vides ikke, om det er en førstehåndsberetning eller noget folkemængden af har sagt, hvilket sætter nogle spørgsmålstegn.
Kilden er skrevet med et kristeligt verdensbillede med medmenneskelighed, ingen former for skyld eller bebrejdelser.
Han kommer også med sin egen mening som ses i dette citat “De stakkels jøder” som kunne indikere at der måske har været manipulation i beretningen.
Pesten udløste mange voldsomme reaktioner, da man havde meget lidt viden om pesten og hvad man kunne gøre imod den andet end at holde sig væk fra værter der er smittede.
reaktionerne gik alt fra regionale hvor man ikke lod fremmede træde spor i byen til at religiøse “korstog” for at finde frelse og få gud til at standse sin vrede som de mente hærgede.
For som sagt, religion var alting i senmiddelalderen, skete der noget takkede man gud for det, skete der noget dårligt, bad man om nåde og barmhjertighed da gud var central punktet i livet, hvor i mod i dag er det det enkelte individ.
Pesten rystede middelaldermennesket så meget at mange begyndte at stille spørgsmålstegn ved gud og religion, da pest og død var det eneste et menneske havde i tankerne i den tid, og det ramte mange af dem psykologisk da menneskehjernen ikke er beregnet til at tåle så meget psykisk stress på en gang.
normalt sker der en dårlig ting og så går der 5 min og så har man glemt alt om det, men pesten og døden var konstant, så kontinuerlig stress var en hverdagsting, hvilket gjorde mennesket endnu mere sårbart for sygdomme osv da stress og underernæring har en negativ effekt på det menneskelige immunforsvar3.
Skriv et svar