Indledning
uften er mættet af en ubeskrivelig stank af død. Din hjemby har forvandlet sig til et skræmmende syn, der minder mest af alt om en massegrav. Det føles som om, det kun er et spørgsmål om tid, før den frygtelige sygdom også rammer dig eller en af dine kære.
Scenariet lyder som noget fra en gyserfilm, men dette var virkeligheden for mange københavnere i 1711. Frygten var berettiget - pesten hærgede og tog over en tredjedel af byens befolkning med sig i døden. I dag er det mere end 300 år siden, pesten forlod Danmark for sidste gang, men begivenheden vil altid have en plads i vores historiske bevidsthed.
Denne opgave tager et matematisk og administrativt perspektiv på pesten i København i 1711. Først gives der en kort historisk gennemgang af pestudbruddet, med fokus på forholdene i København under epidemien.
Derefter introduceres matematiske modeller, der kan beskrive epidemiforløbet, med særlig fokus på SIR-modellen. Differentialligningerne for SIR-modellen bliver udledt, og der gives en numerisk løsning ved hjælp af Eulers metode.
Herefter modelleres pesten i 1711 ved hjælp af en SIR-model baseret på statistikken over dødsfald. Resultaterne bliver diskuteret og sammenlignet med kurven over det kumulative antal døde i 1711.
Det er særligt interessant at undersøge, hvilke tiltag den enevældige administration iværksatte for at forhindre pesten i at sprede sig i København, og hvordan de bekæmpede smitten.
Dette analyseres ud fra historiske kilder. Det fører til en afsluttende diskussion om enevældens betydning for pestepidemien i København i 1711, hvor forskellige historiske vurderinger inddrages.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Pestudbruddet i København i 1711 4
Epidemimodeller 6
Den klassiske SIR-‐model 8
Udledning af SIR-‐modellens differentialligninger 9
Numerisk løsning af SIR-‐modellens differentialligninger 11
SIR-modellens anvendelse på pestepidemien i København i 1711 12
Modellering af SIR-‐model for pestudbruddet i København i 1711 13
Frederik IV’s håndtering af pesten i København 17
Københavns havn i fokus 17
Ring om Helsingør 19
Sundhed 19
Kirkelige tiltag 21
Betydningen af en enevældig statsmagt under pestepidemien 22
Konklusion 25
Litteraturliste 26
Bilag 1 29
Bilag 2 30
Bilag 3 31
Bilag 4 32
Bilag 5 33
Bilag 6 34
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Blandt de flygtende fra hovedstadens overklasse befandt der sig flere læger med universitetsuddannelse. Dette medførte en mangel på kompetente medicinske fagfolk under pesten.
I stedet var det barberkirurger, der blev ansvarlige for behandlingen og plejen af de syge - et fagområde, der på den tid blev betragtet som en praktisk håndværksmæssig disciplin udført af barberere.
Barberkirurgerne fjernede bylder forårsaget af pesten og forbandt de syges sår. Der var også vågekoner, ældre kvinder, der plejede og passede de syge enten i deres eget hjem eller på pesthospitaler.
Hverken vågekonerne eller barberkirurgerne var dog i stand til at helbrede de syge. Når man først blev ramt af den grusomme sygdom, gik der ofte kun få dage, før man døde. Den voldsomme smitte betød, at dem der havde til opgave at tage sig af de syge, ofte selv blev offer for pesten.
Skriv et svar