Sir Karl Popper versus Thomas Kuhn
Indledning
Viden er evigt voksende. Som en eksponentiel kurve i matematik og som multiplikationsef-fekten i samfundsfag, kan man følge videnskabens udvikling helt tilbage fra før tidsregnin-gen.
Man beskæftiger sig i videnskabsteori med de krav, der stilles til videnskaben. Kravene udvikler sig ad infinitum. Dette er især hændt i det forrige århundrede, hvor den østrigske og adelige filosof Sir Karl Popper og den amerikanske Thomas Kuhn krydsede sine klinger i duel mod hinanden.
Den kritiske rationalisme versus paradigmeskifte. I denne opgave re-degøres der for Sir Karl Poppers videnskabsteori med udgangspunkt i det absolut respekti-ve værk "Gisninger og gendrivelser".
Derudover redegøres der for Thomas Kuhns svar på kritikken af sin paradigmeteori med udgangspunkt i uddraget fra "paradigmer som fællesin-teresser". Til slut diskuteres der endog også Kuhn og Poppers opfattelser af videnskabelig vækst. Der inddrages selvvalgte eksempler i diskussionen.
Indholdsfortegnelse
- Redegør med udgangspunkt i tekstuddraget fra Karl Poppers tekst ”Gisninger og gendrivelser” for Karl Poppers videnskabsteori.
- Redegør med udgangspunkt i tekstuddraget fra Kuhns tekst ”Paradigmer som fællesinteresser” for Kuhns svar på kritikken af paradigmeteorien.
- Diskuter Popper og Kuhns forskellige opfattelser af videnskabelig vækst. Du skal inddrage selvvalgte eksempler i diskussionen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter at have studeret Freuds psykoanalyse, Marx´ historieteori, Adlers individualpsykologi og den for ham utvivlsomt vigtigste Einstein med relativitetsteorien, udarbejdede Popper sin egen problemformulering.
Hans problem var at skelne mellem en egentlig empirisk me-tode og en ikke-empirisk eller endda pseudo-empirisk metode.
Sidst nævnte er en metode, der trods påberåb af iagttagelser og forsøg endskønt ikke lever op til de stillede videnskabe-lige standarter.
De førnævnte begavede individersteorier og analyser blev for Poppertvivlsomme. For ham svækkedestilliden til de videnskabelige aspekter i deres konklusionersig mere og mere som tiden gik.
Dette skyldtes en manglende målbarhed og nøjagtighed. Popper manglede data i forhold til fysikken og matematikkens opstillede og fastlagte teorier.
Hvorfor kunne netop disse tre teorier konstant verificeres og tilpasse sig en ny virkelighed og fortolkesfra nye forandrede vinkler. Han beretter i sin tekst om en marxist, der med sikkerhed kan finde bekræftelse på sin fortolkning af historien blandt andet grundet fremstilling af disse.
Analytikerne med freudiansk stamme kunne til hver en tid understrege deres teorier med fundament i deres kliniske iagttagelser.
Popper mente, at Adlers konklusioner gang på gang blev fortolket i lyset af tidligere erfaringer, og at de med det blev regnet for yderligere bekræftelse.
Enhver iagttagelse kunne altså ud for alle tre teorier bekræftes og forklares ud fra teorierne. Dette var med garanti deres svaghed ifølge Popper.
Den eneste, der havde noget målbart data, var Einsteins teorier, som med garanti kunne falsificeres eller verificeres.
Popper nåede gennem sine betragtninger af de førnævnte anerkendte aktører i 1919-1920 til følgende syv konklusioner.
Han sammenfattede disse syv kriterier med følgende. "Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet, eller dens prøvbarhed.".
Dette ville altså medføre, at de tre førnævnte humanistiske teorier grundet deres manglende gendrivelse og prøvbarhed ikke kunne opnå videnskabelige status.
Popper mener, at det er et såkaldt "spådomstrick" at forudsige eventuelle teorier på den måde, at disse forudsigelser på ingen måde et mulige at gendrive.
De kan derved ikke slå fejl. Man giver dermed sin teori en konventionalistisk drejning, som gør, at teorien mister sin videnskabelige status.
Popper bliver klar over, at stort set samtlige videnskabelige teorier set med historiske briller er udsprunget fra variable myter, som kan indeholde vigtige foregribelser af en videnskabsteori.
Han konkluderer ud fra dette, at hvis en teori ikke er videnskabelige eller metafysisk, er den ubetydelig og eller meningsløs.
Den kan ikke hævdes at være understøttet af denne empiriske vidnesbyrd set i videnskabelig forstand. Dog kan den udmærket i genetisk forstand være et resultat af iagttagelse.
Skriv et svar