Indledning
Den politiske udvikling igennem det tyvende århundrede har hovedsageligt været formet af spændingen mellem socialistiske og liberalistiske samfundsmodeller, med undtagelse af fascistiske strømninger i 30'erne og 40'erne.
På nær klassisk konservatisme og det ekstreme højre, kan det traditionelle, omend en smule forældede højre-venstre-spektrum primært defineres ud fra præferencer for enten en socialistisk eller liberalistisk markedsstruktur.
Konflikten mellem disse to ideologier blev mest konkret udmøntet i den kolde krig, hvor det superliberale USA og det kommunistiske Sovjetunionen udgjorde yderpunkterne.
I denne opgave vil jeg udforske de historiske baggrunde, der gav anledning til disse ideologier, med fokus på både idealistiske og økonomiske samfundsforhold.
Herefter vil jeg beskrive og analysere hovedpunkterne inden for liberalismen, repræsenteret af tænkere som Adam Smith og Jeremy Bentham, samt socialismen som formet af Karl Marx.
Afslutningsvis vil jeg foretage en sammenligning af de to ideologier og vurdere, om de kan betragtes som variationer af det samme overordnede tema.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Baggrund
Liberalismens Opståen
- Reformation Og Trosfrihed
- Fra Naturtilstand Til Samfund
- Industrialiseringen
Socialismens Opståen
- Den Kristne Socialisme Og Utopia
- Social Indignation
Analyse
Den øKonomiske Liberalisme: Adam Smith
- Samfundets Velstand Og Varens Værdi
- Det Frie Marked
Den Filosofiske Liberalisme: Jeremy Bentham
- Utilitarismen
- Homo Oeconomicus
Den øKonomiske Og Filosofiske Socialisme: Karl Marx
- Merværdi
- Klassekamp
- Udbytning Og Fremmedgørelse
- Det Frie Samfund
- Det Liberalistiske Og Socialistiske Frihedsbegreb
- Forholdet Mellem Frihed Og Lighed
Socialismen Som Variation Af Liberalismen
- Marx’ øKonomiske Teori
- Rousseaus Almenvilje
- Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeremy Benthams version af liberalismen afviger klart fra de grundlæggende frihedsrettigheder, som for eksempel John Locke har formuleret. Bentham tager en direkte afstand fra enhver snak om naturlige rettigheder og kalder det endda "nonsens på stylter."
Ifølge Bentham skal alt evalueres ud fra dets nytteværdi, inklusive friheds- og andre rettigheder. Ifølge hans opfattelse er det eneste, der kan retfærdiggøre en handling, dens evne til at fremme den samlede lykke eller velvære.
Mængden af nytte, der kan opnås fra en given handling, måles ud fra syv kriterier: intensitet af den medfølgende lykke, varighed, sikkerhed, nærhed, frugtbarhed, renhed og omfang.
Formålet med enhver handling og beslutning er derfor at skabe maksimal lykke for så mange mennesker som muligt. Individuel frihed anses for en værdi på samme niveau som følelsen af sikkerhed og ikke som en ufravigelig, iboende naturgiven rettighed.
Homo oeconomicus
Ved første øjekast synes Benthams definition af værdien af en handling at være i konflikt med den klassiske liberale tankegang.
Hans mål er nemlig at fremme den størst mulige lykke for flertallet, hvilket svarer til at fremme lighedsprincippet.
Dette står i modsætning til det klassiske liberale mål, som er at sikre friheden til at handle efter ens eget ønske, uanset om det gavner eller skader den generelle velfærd.
Ikke desto mindre var Bentham tilhænger af det frie marked uden statslig kontrol. Årsagen til dette kan spores til Benthams syn på mennesket.
Han argumenterer for, at individet selv er bedst i stand til at afgøre, hvad der maksimerer deres egen lykke, og når alle har frihed til at forfølge deres personlige lykke, så vil den samlede lykke nødvendigvis være større end hvis en form for lykke blev pålagt af staten.
Skriv et svar