Indledning
Jeg har valgt at fokusere på dette specifikke emne, da det fanger min interesse, og jeg ser en betydelig påvirkning af verdens politiske udvikling som følge af kommunismen.

Forestil dig eksempelvis, hvordan Rusland ville have udviklet sig uden den kommunistiske revolution. Ville zar-styret stadig være fastholdt, eller ville scenariet have formet sig anderledes?

Tænk på den politiske og samfundsmæssige udvikling i Europa uden indflydelsen fra Marx, Engels samt deres støtter og kritikere.

I mere moderne tider har koldkrigen og omfattende konflikter mellem Sovjetunionen og USA opstået på baggrund af kommunismen.

Hvordan ville verdens politiske dynamik se ud uden disse begivenheder? Ville der eksistere én, to eller flere globale supermagter?

Der åbner sig en omfattende mængde spørgsmål vedrørende kommunismen og dets manifest. Min hensigt er at besvare nogle af disse spørgsmål i denne opgave:

Hvad var baggrunden for Det Kommunistiske Manifest, og hvad gik det ud på?
Hvordan er Marx og manifestet blev brugt/ misbrugt i eftertiden?
Er hans idéer blevet ført ud i livet?

Er det muligt for et kommunistisk samfund at fungere så godt som eller bedre end en kapitalistisk stat?
Hvorfor har det ikke fungeret hidtil?

Det er svært at benægte, at kommunismen som helhed møder en ganske omfattende kritik på verdensplan. Ikke desto mindre kan man stadig iagttage en vis fascination af ideologien, en tanke om: "Mon det er muligt?"

Jeg inkluderer mig selv i denne gruppe. Mine litterære værker har generelt taget et kritisk blik på kommunismen som bevægelse, dog uden at rette samme grad af kritik mod Karl Marx.

Indholdsfortegnelse
Indledning
1: Baggrunden for Manifestet
2: Marx’ Liv
- 2.1: Marx’ Filosofi
- 2.2: Det Kommunistiske Manifest
- 2.3: Kritik Af Det Kommunistiske Manifest
- 2.4: Marx’ Sidste åR

3: Kommunismen I Praksis
- 3.1: Marx’ IDéer I Udførelse
- 3.2: Kommunisme Og Kapitalisme

4: Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bernstein indtog ikke en decideret modstand mod kommunismen, men hans standpunkt hvilede på overbevisningen om, at Marx' udtryk "Proletariatets diktatur" var problematisk.

For Bernstein var det mere fornuftigt at indføre kommunismen gennem demokratiske midler, da dette ville resultere i en mere bæredygtig implementering.

Lenin havde en modsatrettet opfattelse. Han argumenterede for nødvendigheden af proletariatets diktatur, især på baggrund af historiske erfaringer.

Ifølge Lenins analyse havde en undertrykt klasse aldrig formået at overtage magten uden først at have en kortere eller længere periode med et diktatorisk regime.

Lenin skrev således i sit værk fra 1922, "Hvad bør gøres?": "Ingen organisation kan opretholdes i længere tid uden en fast og kontinuerlig ledelsesstruktur."

Dette synspunkt blev videreudviklet senere i samme tekst, hvor Lenin betonede, at sådan en organisation i høj grad skulle bestå af enkeltpersoner, der var engageret i professionel revolutionær aktivitet.

For Lenin var det ikke tilstrækkeligt at have et diktatur sammensat af tilfældigt udvalgte "troende" kommunister. Han insisterede på, at disse personer skulle være trænet til at udføre revolutionært arbejde.

Ydermere skrev han senere i samme tekst, at disse individer skulle være kyndige i at imødegå politiets overvågning, og de skulle have erhvervet ekspertise inden for kunsten at bekæmpe politisk repression.