Indledning
Klima fylder mere og mere i vores hverdag, og er et emne som vi hele tiden hører om i nyhederne. På den ene side kan det læses ud af nyhedsstrømmen at individets og landes passive handling har forværret klimakrisen.

Jo længere tid der går jo sværere bliver opgaven. Men samtidigt har diskussionen bidraget den enkeltes mulighed for at bidrage aktivt med affaldssortering, elbiler eller elcykler som transportformer, økologisk mad fra lokale bæredygtige producenter, mindre flyrejser, mindre brug af plastik som ender i verdenshavene og køb af CO2 kvoter.

Som forbruger er det svært at se skoven for bare træer, men naturen har genfundet sin plads i litteraturen og den kræver meget mere end beundring denne gang.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det er grådighet. Det er feighet. Og det er også dumhet, for med alle de ressursene, vi har i dette landet, kunne vi ha tatt ledelsen i arbejdet for en renere verden, vi kunne har pøst inn penger fra den enorme formuen vi har i forskning på miljøvennlig energi, vi kunne ha blitt et foregangsland.

Hvis ikke vi, med all vår rikdom og velstand, kan ta det steget, hvem skal kunne gjøre det da?” Lysten til altid at forbruge mere, benægtelsen af at det er slemt at kaste sin tyggegummi i naturen og erkendelsen af at den endelige succes ligger i fortjenesten er strukturer, som hver dag beviser hvor meget der skal til hvis vi skal vende udviklingen, og dermed kan problemet aldrig være individbaseret.

Det vil altid handle om at lave den strukturelle ændring som gør, at vi kan forbedre vores verden. Og i den forandring er det enkelte menneskes handling kun meget små brikker i et kæmpestort puslespil. Så hvad kan vi gøre for at begynde at tænke mere langsigtet?

Vi skal i stedet for at gøre klimaforandringerne fjernt, gøre dem mere lokale. I stedet for at bruge billeder af isbjørne i en Arktis uden is er vi nødt til at bruge menneskelige ansigter, faktiske mennesker, der er ramt og påvirket af klimakrisen.

Vi er alle nødt til at tale mere om klimaændringer, ikke kun politikere, som vi også føler os socialt fjerne fra.