Fienden er følelsen av maktesløshet | Analyse

Indledning
Klimaet er et fænomen alle snakker om til nu til dags, samt hvordan det skal bekæmpes. Imellem tiden stiger havene, skovene brænder og landlivet uddør.

Den globale opvarmning debatteres på de sociale platforme i takt med ovenstående sker. Dermed er det besværligt for Jordens befolkning ikke at være bekendt med fænomenet.

Den globale debatteres på de sociale platforme, såvel som i litteraturen, hvor de centrale problemstillinger vedrørende klimakrisen diskuteres.

Det belyser forfatteren Karl Ove Knausgård i talen ”Fienden er følelsen av maktesløshed”, hvori en række holdninger samt centrale problemstillinger giver sig til kende.

Uddrag
Medvidere skal befolkningen bruge deres stemmeret hos partier med klimaet i fokus. Talen er bygget op omkring den norske valgkamp i 2017.

I forbindelse med valgkampen været en klimadebat, som understøttes af regerings stigende indtægter samt de mange arbejdspladser.

Dermed kan der argumenteres for, at Knausgård mener, at politikkerne holder hånden over industrien i håb om en økonomisk fremgang.

Ydermere identificeres talen, som en politisk tale, idet modtagerne er overvejende enige i Knausgård synspunkter.

Dermed har modtagerne muligheden for at videreformidle emnet ud på globalplan, idet det er en række vigtige problemstillinger, der italesættes.

Modtagerne for talens budskab er identificeret som værende den norske befolkning med stemmeret, hvormed befolkningen kan stemme til en forbedring af klimaet.

Knausgård taler direkte til modtageren under talen ved brug af en række retoriske spørgsmål ”Hvem skal gøre det? Og hvordan?” (s. 1,1.16) samt ”Hvorfor gør jeg det?” (s. 2, 1.26).

Det er med til at få modtagerne til at reflektere og ændre synspunkterne til problemstillingen. Ovenikøbet forsøger Knausgård at skabe en identifikation

ved beskrive, hvordan befolkningen ignorer klimakrisen ” ”Kommer der en dokumentar om fældningen af regnskoven på tv, skifter jeg kanal…

Vi står midt i en krise af enorme dimensioner, og jeg vil altså ikke vide af det” (s. 2, 1. 20-23). som tidligere nævnt gør Knausgård sig relater bar overfor modtageren

hvilket skærper troværdighede. Derudover er det en politisk tale, som forsøger at påvirke modtagerens synspunkter til problemstillingen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu