Indledning
For 75 år siden sluttede en lang og ødelæggende verdenskrig, der handlede om udnyttelse, manipulation og egoisme.
En ny fredstid kunne starte, hvor væksten, velstanden og ”de syv søstre” kunne komme tilbage på sporet, men blot 28 år senere forårsagede grådigheden og egoismen endnu en verdenskrise.
For første gang oplevede verden en energikrise, da oliepriserne pludselig blev en brik i puslespillet mellem Egypten, Syrien og Israel.
Dette resulterede i ustabile priser på oliemarkedet og en panisk hamstringsbølge i Vesteuropa.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Knaugård mener derfor, at der er et problem der skal afhjælpes. Dette problem kan man kalde for det ”påtrængende problem” i ytringen eller som den engelske retoriker Lloyd Bitzer ville kalde ”exigence” i den retoriske situation.
Knaugård mener, at hensynet til nutiden kontra fremtiden i de politiske prioriteringer, som følge af en fordrejet og antropocentrisk virkelighedsopfattelse
skaber en følelse af magtesløshed hos folk - en følelse af at få frarøvet sine muligheder, at være handlingslammet og at være utilstrækkelig.
Denne følelse prøver mange at undgå ved at vende den anden kind til, hvorfor han betegner denne følelse, som ’fjenden’ i klimakampen
eftersom hans tale også er påvirket af nogle omstændigheder. Disse omstændigheder kaldes i Bitzers retoriske situation for ”constraints” og er et svar på de retoriske vilkår, som påvirker talen.
Indledningsvist holdes talen ved en klimademonstration, hvor han som afsender er foregangsmand for klimabevægelsen og en anerkendt forfatter
derudover er mediet med modtageren passende, da deltagerne af denne demonstration er klimaaktivister.
Dette påvirker kommunikationssituationen positivt og i denne henseende også etos. Efterhånden som det antropocæne menneske ikke formår at afbalancere mellem magt og afmagt
prøver man i stedet at hoppe over, hvor gærdet er lavest og skyde skylde på andre. Nogle mener, at det er kapitalisterne, som har ansvaret, imens andre som f.eks.
Greta Thunberg mener, at det er de politiske ledere, der er bagmanden bag den nye epoke. Dette påvirker kommunikationssituationen
eftersom modtageren – eller det man i Bitzers øjne kalder for ”audience” – i forvejen har en holdning til ”exigence”.
Nogle vil altså afvise påstanden om, at fjenden er dem selv, deres tankegang og følelser, hvilket kan svække Knaugårds etos, da han i deres øjne ikke lever op til etosdyden ’kompetence’.
Derfor skal Knaugård overbevise sin modtager om, at påstanden er rigtig og hans holdning har en pointe, så for at underbygge sin påstand og styrke sit etos, benytter Knaugård sig af nogle argumenttyper i sin overordnede argumentation.
Skriv et svar