Indledning
I denne opgavebesvarelse vil der blive udforsket det komplekse forhold mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Frederik III, fra kroningen i 1648 til Ulfeldts dramatiske flugt i 1651. Vi vil dykke ned i de forskellige aspekter af deres relation og analysere de begivenheder, der førte til Ulfeldts forræderi og flugt.
Derefter vil opgaven fokusere på 1. Karl Gustav-krigen og det danske nederlag, der kulminerede med underskrivelsen af Roskildefreden i foråret 1658. Vi vil undersøge årsagerne til det danske nederlag og analysere konsekvenserne af denne ydmygelse for Danmark som nation.
En betydelig del af opgaven vil være dedikeret til at undersøge, hvordan Roskildefreden påvirkede det afståede Bornholm og det svenske styre på øen.
Vi vil analysere, hvordan Frederik III formåede at motivere bornholmerne til at danne den Bornholmske oprørsbevægelse og udfordre det svenske herredømme.
En detaljeret gennemgang af bornholmernes oprør vil blive præsenteret, herunder beskrivelse af oprørets deltagere, den oprindelige plan og udførelsen af en improviseret nødplan.
Vi vil også undersøge konsekvenserne af dette oprør for Danmark på både kort og lang sigt, herunder politiske, økonomiske og sociale implikationer.
Gennem denne omfattende opgave vil vi opnå en dybere forståelse af det komplekse forhold mellem Corfitz Ulfeldt og Frederik III, samt analysere betydningen af 1. Karl Gustav-krigen og Bornholmske oprør for Danmarks historie.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Frederik III og Corfitz Ulfeldts indbyrdes forhold 3
Danmark erklærede Sverige krig 4
Roskildefreden 5
Bornholm blev svensk land 6
Forsvensknings politikken 7
Frederik III planlagde oprettelsen af modstandsbevægelserne 8
Oprøret på Bornholm 9
Fremrykningen imod Hammershus 12
Et skib sejlede imod København 14
Den svenske forstærkning ankom til Bornholm 14
Gavebrevet blev vejen til enevælden 15
Sådan bliver hændelserne husket 16
Konklusion 17
Engelsk resume 19
Litteraturliste 20
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter Christian IV's død den 28. februar 1648 fik rigshofmester Corfitz Ulfeldt en politisk mulighed for at træde frem. Ulfeldt havde planer om at anerkende kongens tidligere forhold til Kirsten Munk som et gyldigt ægteskab, for på den måde at give hans egen kone, Leonora Christina, der var datter af kongen og fru Kirsten, status som en ægtefødt prinsesse med alle de privilegier, der fulgte med.
Ulfeldt og Leonora Christina havde klamret sig til den døende konge i den sidste uge før hans død og havde i den periode næsten monopoliseret al kommunikation på kongens vegne. Det lykkedes Ulfeldt at få sendt bud efter Kirsten Munk.
Kongen ønskede angiveligt at tilgive hende gammel nag, så han kunne dø i fred. Samtidig spredte Ulfeldt rygter ved hoffet om, at han havde undersøgt, om kongen ønskede at se hertug Frederik, men at kongen havde afvist det. Hverken Kirsten Munk eller hertug Frederik nåede dog frem, inden kongen døde.
Kirsten Munk fik aldrig mulighed for at blive en del af hoffet igen, før kongen døde. Derfor blev planen at få rigsrådets anerkendelse af ægteskabet mellem Christian IV og Kirsten Munk.
Ulfeldt var meget pågående i denne sag. Der blev sendt flere breve med argumentation og krav om fængsling af tre teologer, der havde erklæret, at Christian IV frit kunne skille sig af med Kirsten Munk, da der ikke eksisterede noget ægteskab.
Rigsrådet afviste dog dette. Først da Ulfeldt præsenterede breve, som Christian IV havde skrevet til Kirsten Munk om ægteskabet, bøjede rigsrådet sig og anerkendte ægteskabet mellem kongen og Kirsten Munk samt at alle deres børn var lovlige arvinger.
Dog blev det meget vigtigt tilføjet, at anerkendelsen ikke berørte de rettigheder, der tilhørte kronen. Kongens børn med dronning Anna Cathrine forblev derfor de eneste legitime arvinger til tronen.
Frederik III blev kronet den 23. november 1648. Før dette var han dog nødt til at underskrive en meget streng håndfæstning, hvor en stor del af magten blev centraliseret i rigsrådet. Denne håndfæstning var primært Ulfeldts værk.
Skriv et svar