Indledning
Novellen ”Pernille” er skrevet af forfatterne Herman Bang og blev udgivet 1880 og var en del af novellesamlingen ”Tunge melodier”.
Novellen handler om Marie Holm, som er hovedrollen, der skal til sit første karneval udklædt som den smukkeste af alle. Til karnevallet bliver der danset en del og Marie får danset med hendes flirt, Hr. Herløv, som er Maries lærer.
Karnevallet er det store vendepunkt hos Marie, da en blanding af kys og søde kommentarer imellem Marie og Hr. Herløv
da hun dagen efter karnevallet modtager et brev fra Hr. Herløv, hvor der står at alle de ting der skete til karnevallet bare, var en spøg.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne novelle har et særligt fokus på sprogbruget, da Herman Bang bevidst gør brug af tomme pladser i novellen, hvor man som læser selv skal udfylde de tomme pladser.
Dette vil altså sige, at Herman Bangs brug af sprog og sproglige vendinger til at kunne hjælpe forståelsen af selve fortællingen.
Her gør han brug af verbale roller, såsom dramatiske figurer som går ind og understøtter hovedpersonens følelser og reaktioner i de dialoger der forekommer i novellen ved
at inkluderer små udbrud som ”Jo-o” og ”Aa”, hvilket kommer til udtryk i disse citater ”Jo-o, det er haardt at bære sine egne klæder, men at bære andres, det næsten umuligt” (side 9, linje 70) ”Aa
hvor Musikken dog lød dejlig” (side 10, linje 119) og ”Aa, jeg har aldrig troet, man kunde more sig saa vidunderlig” (side 11, linje 161).
Disse dramatiske figurer er med til at forstærke hovedpersonens følelser, hvor der er mulighed for læseren at fornemme selve stemningen og den retoriske funktion hermed hjælper med at formidle selve budskabet i novellen.
Herman Bang gør også brug af et nuanceret og idealiserende sprog, som kan ses på Maries forelskelse i Hr. Herløv.
Denne novelle, ligger helt klart over i romantikken, da Herman Bang er god til at gøre brug af sproglige billeder, såsom besjæling og er når en bestemt genstand bliver tildelt en menneskelig kvalitet
hvilket kommer til udtryk i citatet ”Øjnene lo” (side 9, linje 96) ”Solstraalen, der kysser dens hvide bæger, tænger ind mellem dens blade” (side 9, linje 101) og ”Springvandet mumlede uophørlig” (side 11, linje 163).
Her er besjælingen med til at uddybe billedsproget ved at tillægge bestemte stemninger for forelskelse.
Besjæling understrejer også Herman Bangs inspiration fra perioden fra Romantikken, hvor besjæling var med til at karateristere denne periode.
Novellen bliver fortalt af en skjult 3. persons fortæller, som er med til at observere de forskellige begivenheder, herudover forekommer der også forskellige indre synspunkter fra Marie, hvilket kommer til udtryk i citatet ” Hvis hendes Moder nu var her
Skriv et svar