Pernille | Analyse | Herman Bang | 10 i Karakter

Indledning
Novellen ”Pernille” er skrevet af Herman Bang i 1880. Teksten benytter sig af realistiske teknikker, som skildrer virkeligheden gennem et levende sprog.

Herman Bang har skrevet flere tekster, hvor han beskriver kvinder som ”stille eksistenser”, som altid gør hvad der bliver sagt. ”Pernille” er en af dem.

Novellen sætter ulighed under debat, og viser hvordan kvinder i 1800-tallet var underordnet mænd. De havde ingen rettigheder og blev ikke behandlet godt.

Denne novelle viser bl.a. hvilke smertelige opleveler kvinder kunne havne i, og hvordan mange levede et liv med ulykkelig kærlighed.

Uddrag
”Aa, hvor Musikken dog lød dejlig, ligesom Fuglesang, tænkte Pernille, men hun sagde det ikke, hun turde ikke; saa vilde han le ad hende

han lo saa tidt, naar hun sagde noget af det, hun saadan rigtig følte helt indvendig…” ”Hun holdt heller ikke af at tale

hun vilde hellere ligge ganske stille inde i hans Arm og bæres - langt, langt bort og bestandig bæres. Hun lagde Hovedet lidt ind mod hans Skulder. Hvor han førte hende fast! Man var saa tryg herinde i hans Arme.” (s,2. l, 106)

Her får vi en stor tankebeskrivelse, som viser hvordan Marie Holm går fra at være nervøs og skræmt til at stå i et drømmeunivers, som bare ikke kan blive mere behageligt.

Masken hun har på hjælper på nervøsiteten og gør, at hun måske tør mere, fordi hun virker mere skjult. Hun er dog bange for at udstille sig selv overfor Hr. Herløv.

Det skyldes, at hun er meget forelsket i ham, og derfor gør hun sig umage for at forblive i sit bedste jeg. Hun vil egentlig helst bare ”ligge ganske stille inde i hans Arm og bæres - langt, langt bort og bestandig bæres.”.

Tilværelsen bliver kun bedre, når de sætter sig ud i en ”kølig sal” hvor der forekommer en indbydende tavshed med musik og lyden af springvand i baggrunden.

”Men så begyndte Tavsheden at forvirre hende, og hun vilde bryde den.”(s, 2. l, 136). Selvom hun gerne bare vil lade hendes følelser kontrollere, er hun bange for ikke at gøre det godt nok.

Derfor bliver hun forvirret og har brug for at gøre noget. I teksten er der en ydre beskrivelse af Marie Holm. ”Og hun var yndig: hendes røde Læber smilede

Øjnene lo, Lykkens Skær laa forskønnede over hendes Træk. Den lille Pernille var forelsket.” (s, 2. l, 85). Hun er yndig og glad, og forelskelsen kan man også se på det ydre.

Hun bor sammen med sin tante og onkel, og måske har det også noget at gøre med hendes nervøsitet og mangel på livserfaring.

Næste dag når hun modtager et brev fra Hr. Herløv ved hun slet ikke, hvordan hun skal reagere. ”Marie greb efter Vejret. Hun følte som et Sting i Brystet…”(s,3. l,179). Alt er nyt for hende og hun er stadig meget forvirret.

”Ogsaa for Dem, Frøken, var jo alt det, der hændte i Aftes, kun en lykkelig Spøg.”(s,3. l, 185). Marie Holm går fra at være særdeles lykkelig til at opleve en kæmpe skuffelse.

Hendes første kærlighed er blevet til en fiasko, og humøret ændrer sig hastigt. ”Brevet, som gled ned ad hendes Kjole. Papiret var en graa plet Midt i alt det sorte.”(s,3. l, 189).

Hun går helt i stå, og alt er blevet gråt og kedeligt. Marie Holm træder ind i en ny livsfase, hvor der fremstår mange nye forskellige følelser som opstår meget hurtigt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu