Overvågning | Samfundsfag

Indledning
Opfindelser og teknologiudvikling har altid fulgtes ad med forandringer af økonomisk, social og kulturel karakter.

Teknologien har en stor og afgørende betydning både på arbejdes-, privat- og samfundslivet, hvor den især har betydning for produktion, kommunikation og undervisningen.

Der er forskellige holdninger til teknologien, som enten er teknologioptimistisk eller teknologipessimistisk. Teknologien indgår også i et stort teknologisk system og udviklingen afhænger ofte af brugergruppens indflydelse.

Indholdsfortegnelse
Indledning
1) Redegør på baggrund af bilag 1 og bilag 2 samt linkene for de fem begreber
Indledning:
- Teknologideterminisme:
- Socialkonstruktivisme:
- Store tekniske systemer:
- Teknologioptimisme:
- Teknologipessimisme:
2) Udvælg selv og undersøg grundigt én form for højteknologisk overvågning, der finder sted i moderne, højtudviklede samfund.
Litteraturliste:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Socialkonstruktivisme betyder den sociale konstruktion af teknologi og forkortet til SCOT, og det er et andet syn på teknologiudviklingen.

Wiebe E. Bijker var en af dem der udviklede SCOT, da han studerede udviklingen af cykler i forhold til sociale brugergrupper.

SCOT indebærer, at det er vigtigt at se teknologien i forhold til hvilken brugergruppe, der anvender den da man bl.a. kan fortolke teknologien forskelligt. Et eksempel var cyklen; væltepeteren.

Den var meget populær i 1880´erne hos velhavende unge mænd, der kunne køre ræs på dem og de anså sikkerheds cyklen, som er populær i dag for at være kedelig, og derfor fortolker man teknologien forskelligt.

En teknologisk betydning, design og udvikling vil dermed være resultatet af forhandlinger mellem sociale grupper.

Desuden bliver en bestemt tolkning af en teknologi den mest dominerende på et tidspunkt, og dermed sker der en lukning, da den er svær at lave om.

Man kan også anvende SCOT til at forstå hvordan de forskellige opfindere i tidens løb har opbygget de forskellige teknologier og derudfra kan man studere de forskellige teknologiske fiaskoer.

Socialkonstruktivister vil i en højere grad end teknologideterministerne hævde, at det er muligt at sige nej til bestemte teknikker, som er enighed om ikke er ønske, og derfor har vi aldrig fået en atomkraft i Danmark.

Opfindelser og innovation er dog ikke kun med til at skabe positive forandringer, men det kan også medføre flere og nye typer af risici.

Den tyske sociolog Ulrich Beck opfandt i 1986 begrebet risikosamfundet til at forklare, at der ikke kun er goder ved teknologien.

Han mener, at de risici, som vi lever med i dag er menneskeskabte og det er blevet til et globalt problem, der rammer alle mennesker, som eksempelvis kunne være miljøforureninger, sundhed og sikkerhed.

Et eksempel er atomkraft, da det ikke kun er en ny energikilde, men det giver også problemer i form af strålingsfare ved uheld på atomkraftværker og opbevaring af atomaffald.

---

LTS-tilgangen er opfundet af amerikaneren Thomas Hughes, der studerede udviklingen af elforsyningen i den vestlige verden fra 1880-1930 og han kaldte de store teknologiske systemer for socio-tekniske systemer, som forkortes til STS og de består bl.a. af fysiske genstande, organisationer, videnskab, råvarer og personer.

Han mener, at når en del i et system ændrer sig vil hele systemet blive påvirket og dermed påvirker det teknologiske og sociologiske hinanden.

Systemerne skal ses som et produkt af deres samtid socialt, kulturelt, politisk og teknologisk. Hughes mener, at systembyggerne er de helt centrale aktører.

Hughes hoved eksempel er Thomas Edison, som ikke blot opfandt glødepæren, men opbyggede og markedsførte elforsyningen, som er et samlet system, der kræver mange led såsom generator og ledninger for at få strøm i huset og idet at Thomas Edison er Hughes centrum kan han have overset indflydelsen fra teknologiens brugere.

I 1882 åbnede Edison det første elværk i New York og små 10 år senere kom det til Danmark, hvor der sker en teknologioverførsel.

I starten opbyggede man elnetværket med jævnstrøm, men det kunne kun transporteres over korte afstande så senere blev det vha. transmissionssystemer ombygget til vekselstrøm i stedet for jævnstrøm.

Der er altså konkurrence mellem forskellige systemer og et andet eksempel er telegrafen vs. telefonen. Desuden tilpasser de store teknologiske systemer ifølge Hughes deres omgivelser og det kulminerer derfor i en stil, der er tilpasset tid og sted.

Det er en dynamos udformning, da det er en række valg, som kunne gøre at vi havde andre handlemuligheder, der kaldes stiafhængighed fordi der kunne have været et andet system hvis man havde taget en anden beslutning, og når det først er blevet lavet, er det svært at ændre så derfor kalder Hughes det for et momentum.