Oplysningstiden | DHO | 10 i karakter

Indledning
Oplysningstidens tanker og idealer har i den grad været med til at forme den måde vi lever på i dag. Oplysningstiden har blandt andet sikret den danske befolkning lige rettigheder, uanset samfundsklasse.

Derudover har oplysningstiden også sat sine rationelle præg på den danske befolkning, i form af at naturvidenskaben og det fornuftige spiller en langt større rolle, end eksempelvis religion gør i dag.

Det har dog ikke altid været sådan, og hvorfor har det egentlig ikke det? Hvornår skete dette skred i synet på individet, og hvem var forgængerne der kæmpede for et langt mere lige samfund i dagens Danmark?

For at undersøge dette, skal vi en tur tilbage til midten af 1700-tallet. I denne tid spirede tankerne om lighed og frihed i Europa, hvor de senere bredte sig til Danmark.

På dette tidspunkt var det den enevældige styreform der herskede i Danmark, med den mentalt syge Kong Christian d. 7 i spidsen.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Oplysningstiden som periode 3
- Oplysningstidens oprindelse 3
- Oplysningstidens tanker 3
- Magtfordeling i oplysningstiden 4
Struensees kabinetsordrer 5
- Reform B: Uindskrænket pressefrihed (4/9 1770) 5
- Reform F: Lighed for loven (16/3 1771) 6
- Reform G: Væk med straf for at have avlet >>uægte<< børn (6/5 1771) 7
En Kongelig Affære 8
Synet på oplysningstiden i dag 10
Konklusion 12
Litteraturliste 13

Uddrag
I 1650’erne var Danmark præget af fattigdom, og sygdomme som pest invaderede landets beboer i epidemier og tog livet fra mange.

Ligeledes var plyndringer og krig mod Sverige også store dele af Danmarks problemer på daværende tidspunkt.

Ved fredsaflsutningen med Sverige i 1658 besluttede kongen af Danmark, Kong Frederik 3., at overtage magten og indføre enevælden som styreform i landet ved et kup, og dermed var det nu kongen der sad på alt magten, samt suveræniteten.

Derudover var Danmark nu et hierarki opdelt i arvekongedømme, hvor kongemagten nedearves til den førstefødte søn . Kong Frederik 3. havde sine grundlæggende tanker om, at lede den danske befolkning hen mod et ligestillet land, under hans tid.

Dette blev dog ikke en realitet, da kongen erstattede den gamle adel med en ny, bestående af embedsmænd og godsejere, og hermed var bønderne atter nederst i hierarkiet.

Desuden var bønderne også plaget af både stavnsbåndet, det foregående hoveri samt høje skatteafgifter . Udover kongens indførelse af enevælden var der også ideologiske og religiøse baggrunde for den nye styreform

da en række jurister der på baggrund af de kaotiske forhold gjorde sig tanker om, at suveræniteten måtte samles et sted for at opretholde samfundsordenen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu