Indledning
Erasmus Montanus er en karakterkomedie skrevet i 1723. Komedien er skrevet af den dansk/norske forfatter Ludvig Holberg, der blandt andet er forfatter til det berømte værk ”Jeppe paa Bjerget”.

Erasmus Montanus er en komedie skrevet i fem akter. Stykket omhandler en ung mand ved navn Rasmus Berg, der vender hjem efter at have studeret i København.

Under opholdet i København har Rasmus Berg fået fortaget en navneforandring til Erasmus Montanus, hvilket er hans fødselsnavn på latin.

Efter Erasmus Montanus er hjemvendt til sin fødeegn, optræder han bedrevidende og arrogant. Dette bliver ikke taget godt imod af landsbyen og hans nærmeste, hvilket skaber en række konflikter, som optræder i stykket.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Stykket er bestående af 5 akter med 2-6 scener i hvert akt. Kompositionen i stykket forløber således; præsentation, uddybning, Point of No Return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.

Konfliktoptrapningen forløber i akt. 4 eftersom han modtager et brev fra hans elskede Lisbed, hvori hun beder ham tilsidesætte sin tro for deres kærlighed.

Brevet og den efterfølgende dialog er en konfliktoptrapning til det efterfølgende akt. Af: Emilie Arke

Erasmus Montanus er hovedpersonen i stykket. Han har gået på universitet i København, hvilket har formet ham til en akademisk snob.

Under sit ophold i København har han fortaget navneforandring fra hans fødenavn Rasmus Berg til det latinske navn Erasmus Montanus.

Han er bondesøn, men er efter sin uddannelse i København blevet en lærd mand. Montanus skaber kaos og bringer en dårlig stemning med sig hjem til sin fødeby.

Det skyldes blandt andet hans overlegne tilgang til livet, han har derudover et andet livssyn hvilket han i begyndelsen formår at prioriterer over sin forlovede.

Montanus bliver fremstillet som en selvhøjtidelig og arrogant person, han ligger stor vægt på at fremstå intellektuel.

Montanus nyder at fortælle den umildbart uvidende hob om universets opbyggelse, hvilket leder ham ud i ballade med den lille landsbybefolkning deriblandt hans svigerforældre.

På trods af han konstant møder modstand når han diskuterer filosofiske spørgsmål bliver han ved, hvilket fremstiller ham som en naragtig figur i stykket.

Dette er typisk for Holbergs værker, dog differentiere Erasmus Montanus sig fra andre hovedpersoner, idet hans livssyn og forståelse for universet er korrekt, derudover kan han latin.

Problemet er hans tolerance over for dem, der ikke er lærde han mangler forståelse for at lærdom ikke skal bruges til at nedgøre andre, men i stedet til at lærer fra sig.