Indledning
Oplysningstiden strækker sig i Danmark fra 1720 til 1800. Under Oplysningstiden satte man spørgsmålstegn ved gamle forestillinger.
Man satte spørgsmålstegn ved grundantagelser samfundets politiske og religiøse fordeling af magt. Under denne litterære periode var måden at tænke på var kritisk og fordomsfri.
Grundstenen i Oplysningstiden var fornuften, og man havde den holdning, at mennesket kunne gennemskue verdens sammenhæng gennem viden og erfaring.
Danmark havde i 1700-tallet en enevældig konge, og der var oplyst enevælde. Der var fem konger under Oplysningstiden, som udøvede censur og tilladte kun til en vis grad diskussion af samfundsmæssige spørgsmål i det offentlige rum.
De højerestående i samfundet var tilfredse med samfundets opbygning, og de var ikke interesseret i at få demokrati, da de mente, at bønderne ikke var intellektuelle nok til at kunne handle fornuftigt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Oplysningstidens grundsten var at sætte spørgsmål ved kongen og adlen ved hjælp af litteraturen, hvilket Jeppe Paa Bjerget er et pragteksemplar på.
Jeppe Paa Bjerget er en komedie af Ludvig Holberg. Genren komedie bygger på den antikke filosof Aristoteles' principper, hvilket kan ses i Jeppe Paa Bjerget.
Det første princip er stedets, tidens og handlingens enhed, hvilket betød, at handlingen skal foregå på et sted, over en dag og med kun en handling.
Det første princip kan også ses i Jeppe Paa Bjerget, hvor komedien hovedsageligt udspiller sig i baronens residens. Handlingen strækker sig over en dag, og der er kun en handling, som er Jeppe, der har fået baronens liv.
Det andet af Aristoteles' principper er, at komedien skal bestå af 5 akter. Første akt er ekspositionen, hvor temaet og hovedpersonen bliver præsenteret. I Jeppe Paa Bjerget er det her, hvor Jeppe bliver præsenteret, og befinder sig på gården.
I anden akt finder man knuden, hvor Jeppes alkoholproblem bliver gjort til kende, og Jeppe befinder sig ved Jakob skomager. I tredje akt befinder Jeppe sig i baronens klæder, i baronens residens og rolle.
I fjerde akt sker der en vending. Det er her, hvor Jeppe vågner op i møddingen, og komedien er slut. I femte og sidste akt vågner Jeppe op i galgen, hvor Nille sidder på knæ og græder.
Baronens mænd tager Jeppe ned, og giver Jeppe 4 rigsdaler, og alt vender tilbage til den normale og fornuftige tilstand som før.
Jeppe Paa Bjerget overholder dermed de to principper som den antikke filosof Aristoteles stod for, og som er kendetegn for genren komedie.
Ludvig Holbergs komedier var karakterkomedier. Det betyder, at han sætter latterlige og uheldige karaktertræk til behandling.
Dette ser man også i Jeppe Paa Bjerget, hvor Jeppe er kluntet, alkoholiker og knap så kløgtig. Ludvig Holberg gør nærmest grin med hans karakterer, som er et produkt af samfundet, og som er ufornuftige.
Dette betyder at når publikum griner, så er det fordi, de griner af det ufornuftige, hvilket betyder, at Ludvig Holberg opnår hans formål med komedierne, som er at oplyse gennem underholdning.
Skriv et svar