Oplysningstiden | DHO | 10 i karakter

Problemformulering
Der ønskes en kort redegørelse for oplysningstiden og oplysningstankerne med henblik på en analyse af, hvordan oplysningstankerne kommer til udtryk i kilderne. Der ønskes afslutningsvis en diskussion af konsekvenserne af menneskerettighederne.

Indledning
Oplysningstiden var en tid hvor fornuften begyndte at herske. Den europæiske kulturhistorie periode: ”oplysningstiden” varede i perioden 1700-tallet og frem til 1800-tallet.

Det var en periode, hvor fornuft, videnskab, kunst, politik, filosofi og teologi. Det var en periode, hvor forskellige filosoffer havde hver deres mening, omkring menneskets fornuft og om samfundet skulle have en enevælde eller ikke.

Det er en periode, hvor man begynder at tvivle og sætte spørgsmål til deres nuværende viden og fornuft omkring naturvidenskab, fornuft, menneskets frihed og lighed.

I min opgave ville der blive analyseret teksterne: Ludvig Holberg ”Om folkets religion i Madak”. ”De franske menneskerettigheder

1789” og inputs til FN´s verdenserklæring om menneskerettighederne, 1948. der ville blive diskuteret og konkluderet om menneskerettigheder.

Indholdsfortegnelse
RESUME: 1
INDLEDNING 2
PROBLEMFORMULERING: 2
REDEGØRELSE FOR OPLYSNINGSTIDEN OG OPLYSNINGSTANKERNE 2
ANALYSE AF, HVORDAN OPLYSNINGSTANKERNE KOMMER TIL UDTRYK I KILDERNE 3
EN DISKUSSION AF KONSEKVENSERNE AF MENNESKERETTIGHEDERNE 4
KONKLUSION: 5
LITTERATURLISTE 5

Uddrag
Oplysningstiden foregår i perioden i 1700-tallet. Det var en periode hvor man begyndte at være optimistisk på den menneskelige fornuft og en tro på at udbrede alt menneskelig viden inklusiv naturvidenskab.

Målet var at udrette et samfund med frihed og menneskelighed. Men det var også en periode hvor Danmark havde en enevældig konge, hvor kongen bestemmer.

Kongens magt gjorde, at han valgte at Danmark skulle have censur, som betyder at borgerne ikke havde ytringsfrihed når det kom til deres mening forhold til kongen.

Der kom rigtig mange filosoffer til i denne periode inklusiv, John Locke som var en engelsk filosof og læge, mente at der fandtes moralske værdier, det fik Locke til at overveje erkendelsesteorierne.

Locke skrev et hovedværk: ” An Essay Concerning Human Understanding” hvori han konverserer menneskets erkendelse, oprindelse, og grænser.

Locke kritiserede påstanden om medfødt viden og ideer. Locke begyndte at formulere empirisme, som betyder at viden og ideer er noget vi skaber pågrund af erfaring.

Thomas Hobbes som også var en engelsk filosof havde derimod et andet syn og holdning i forbindelse med den menneskelige viden og samfund.

Hobbes læste meget af Eukilds geometri og Galileis matematiske fysik. Det gjorde han blev overbevist, at det var den rigtige forklaring om naturen og mennesket.

Han skabte en bevægelseslære som forklarede at menneskets legemer og samfund er et stort sammensat legeme.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu