Opgavebeskrivelse
1. Redegør for oplysningstiden i Danmark med fokus på det oplyste enevælde herunder censur og trykkefrihed.
2. Analyser uddraget af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse, 1741: Riget Mardark samt Epistel nr. 395 fra 1749 med henblik på at afklare hvilke holdninger Holberg giver udtryk for, samt hvilke litterære virkemidler og greb Holberg anvender og hvorfor.
3. Vurder på baggrund af redegørelse og analyse hvorledes kilderne kan placeres i en historisk kontekst, samt hvordan oplysningstiden har påvirket eftertidens syn på ytringsfrihed.
Indledning
Denne opgave omhandler oplysningstiden i Danmark. Helt basalt var oplysningstiden en ny og anderledes måde at tænke på og kendetegnes ved det fornuftige, det naturlige og det nyttige.
Det var en periode, hvor oplysningstænkerne trådte i kraft, skabte debatter og deraf udtrykte forskellige holdninger om samfundet.
I denne opgave vil jeg fokusere på at lave en kildekritisk analyse af Ludvig Holbergs tekster: Riget Markdark og Epsitel nr. 395.
Holberg var nemlig en forfatter, som satte stor fokus på kampen om ytringsfrihed, kvinderettigheder og især naturretten.
Herudover vil jeg overordnet vise og redegør for hvordan mennesket var undertrykt af censuren, og hvordan den oplyste enevælde styrede det danske samfund.
Til slut vil jeg vurdere på baggrund af min redegørelse og analyse om mine kilder, kan verificeres ifh. til den historiske kontekst, og oplyse om eftersynet på ytringsfriheden.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Redegørelse 4
Analyse og fortolkning 6
Litterære virkemidler og greb 8
Fortolkning af tekstens temaer 9
Litterære virkemidler og greb 10
Vurdering 11
Konklusion 12
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Oplysningstiden var ca. perioden mellem år 1700-1800. Styreformen var i 1700-tallet enevældig.
Kongen kunne ene og alene derfor bestemme, at der skulle være censur i Danmark. Så grundet censuren kunne man ikke bare kritisere regimet. Kendetegnelsen af oplysningstiden er, at menneskets fornuft træder i kræft.
Det var ”fornuftens århundrede”. Oplysningstiden beskriver nemlig, der hvor mennesket begynder at blive mere oplyst, og hvor man begynder at stille kritiske spørgsmål til guds eksistens og menneskets rettigheder.
Derudover begyndte man at diskutere politik, filosofi, teologi og kunst. Den overordnede grund til dette, var at der skete en naturvidenskabelig revolution, hvor mennesket begyndte at gå mere op i naturvidenskab, filosofi og fornuft.
Bare fordi man begyndte at være kritisk overfor kongemagten og guds eksistens, betød det ikke at man fralagde sig gud og kristendommen.
Men der var i stedet tale om ”deismen.” Voltaire var en af filosofferne som repræsenterede deismen. Deismen antager at en gud har skabt verden.
Desuden mener deismen, at når gud først har ”givet slip” griber han ikke ind i verden igen. Den er sat til at køre på en bestemt måde, og fungerer på sine egne præmisser.
---
”Den talrigeste, og altså den mægtigste blandt disse Stammer, er Nagirernes, eller deres, som have aflange Øjne, og derfor synes, at alle Ting er aflange.”
Her menes, at det er den regerende stamme, som har ens synsvinkler, og som udpeger Regenter, Rådsherrer og præster. (Oplyst enevælde.) Den aflange tankegang symboliserer en helt bestemt kassetænkning.
Skriv et svar