DHO | Fra enevælde til demokrati

Indledning
I år 1660 skete der en omlæggelse af det danske politiske system, efter mange år med krig, højt skattetryk og elendighed. Der blev indført enevælde, og for første gang i danmarkshistorien havde kongen uindskrænket magt over alle politiske beslutninger i landet, uden nogle indvendinger fra et rigsråd. Dette blev endeligt nedskrevet og underskrevet d. 14 november 1665, da Kongeloven blev Danmarks forfatning. Kongeloven blev dog erstattet af Grundloven i 1849.

Der vil blive redegjort for magtfordelingen i Danmark forud for indførelsen af enevælden. Derefter vil en analyse af Kongeloven blive lavet, med fokus på hvordan den adskiller sig fra tidligere kongers håndfæstninger. Og til sidst vil det blive diskuteret, hvordan magtfordelingen ændrer sig, efter indførelsen af enevælden, og hvordan denne ændring virker i praksis.
Jeg har valgt at undersøge dette emne, da disse ændringer i magtfordelingen i høj grad har ændret det danske monarki, og er en vigtig faktor til at forstå præcis, hvordan landets samfundsmæssige tilstand har været i denne tidsperiode. Det er også interessant at undersøge, da Danmark er det eneste europæiske monarki med en underskrevet grundlov om indførelsen af enevælden.

Indholdsfortegnelse
Indledning S. 3

Redegørelse S. 3-5
• Introduktion S. 3
• Rigsrådets magt S. 4
• Daglig politisk ledelse S. 4
• Krise og krig S. 5
• Rigsrådets fald S. 5

Analyse S. 6-9
• Forfatningsbestemmelser S. 6-7
• Regler for et formynderstyre ved mindreårige regenter S. 7-8
• Regler for salving og regeringstiltrædelse S. 8
• Regler for arvefølgen S. 8-9

Diskussion S. 9-10
Konklusion S. 10

Uddrag
Redegørelse:
Som tidligere nævnt, vil denne redegørelse fokusere på hvilke instanser i staten, der havde magten, og hvilken relation dette havde til den samfundsmæssige opbygning. Der vil også blive fokuseret på hvordan forholdet var, mellem disse forskellige instanser, og hvordan de forskellige organer i statsledelsen hver især udøvede deres magt.

Rigsrådets magt
Før enevældens indførelse i 1660, lå magten i Danmark hovedsageligt hos de adelige. Rigsrådet der teknisk set havde magten over kongen, og bl.a. bestemte hvem den næste konge skulle være, havde mulighed for at nedstemme kongens tiltag og love. Kongen skulle have speciel tilladelse af Rigsrådet når han b.la. skulle udskrive skatter, starte krig eller indgå i militære alliancer.
Perioden 1536-1660 bliver betegnet som ”adelsvælde”, da det i denne tidsperiode var adelen, der havde mest magt over politiske og økonomiske anliggender, eftersom de gejstlige mistede store dele af deres magt efter reformationen i 1536, og mistede deres pladser i Rigsrådet.

Daglig politisk ledelse
Dog var Rigsrådet ikke med til den daglige ledelse af landet, da kongen kun mødtes med rådet et par gange om året for at diskutere de vigtigste anliggender i Danmark. Kongen førte regering sammen med kansleren, marsken og rigshofmesteren, der alle var danske adelsmænd, dog med undtagelse af nogle få udenlandske eksperter i tilstanden i Hertugdømmerne.
Regeringen var totalt isoleret og ingen borgere eller gejstligheder havde mulighed for at blive taget med på råd i politiske spørgsmål. Det var heller ikke alle adelige der havde mulighed for at have indflydelse på den politiske situation, da det ikke var alle adelige familier der havde en plads i Rigsrådet, men de kunne derimod påvirke ved at gøre brug af deres adgang til kongen som person eller til hoffet.
Den danske stat var i denne tid nem at drive, fordi skattetrykket var lavt og der var få mennesker ved magten. Dette gjorde dog også at de kommende hårde tider og kriser i Danmark var svære at overkomme, da staten ikke var særligt tilpasningsdygtige, da det var svært for dem at komme til enighed, om store beslutninger.

Krise og krig:
Selvom staten tidligere havde været stabil og billig at drive, gjorde Trediveårskrigen at der i højere grad var brug for et militært beredskab, hvilket gjorde at økonomien pludselig ikke kunne holde til den øgede afgift. Derfor var det nødvendigt med en øget beskatning, der i første instans kun skulle være større indtil krigsgælden var dækket, men da krigen fortsatte i mange år, var der en kontinuerlig stigning af skattetrykket.

Dette bevirkede at den ellers så stabile stat, blev udfordret af en generel utilfredshed blandt folket, da mange p.ga. det store skattetryk kom under fattigdomsgrænsen, eller var nødsaget til at arbejde hårdere end de før havde gjort.
Denne økonomiske ustabilitet krævede ændringer i statens styring, og da den sidste adelsvældige konge Christian IV døde, blev kravene til hans efterfølger, hans næstældste søn Frederik III, meget større og mere magtafgrænsende.

Få gratis adgang til opgaven

Upload en af dine egne opgaver og få adgang til denne opgave. Det tager kun 2 minutter