Indledning
I tidsperioden 1850 til 1920 udvandrede der over 300.000 danskere til Amerika, og dette var cirka hver niende person i Danmark på daværende tidspunkt.
Hermed finder jeg det interessant at analysere, hvad der har været til grunde for denne store udvandring, og hvorfor netop lige Amerika.
Først og fremmest i denne opgave vil der blive redegjort for selve udvandringen i sig selv med hensyn på pull og push strategien. Dernæst vil der blive redegjort for rejsen til Amerika samt ankomsten.
Efterfølgende vil maleriet ”Udvandrere på Larsens plads” blive analyseret og dernæst vil der blive vurderet om udvandrernes forventningerne blev indfriet. Til sidst vil der være en konklusion på hele opgaven.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Metode
Definition af udvandringen til Amerika
Pull og push strategi
Rejsen
Ankomsten
Udvandrere på Larsens plads
Forventningerne
Konklusion
Bibliografi
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I periode 1861- 1930 var der over 300.000 danskere, som tog den lange rejse over Atlanterhavet til Amerika. Dette er svarende til ca. hver 9. dansker i denne tid .
Den pågældende periode var præget af en omfattende befolkningstilvækst, som tog til i løbet af 1800-tallet.
Denne befolkningstilvækst skyldtes dels de færre krige, herudover at børnedødeligheden var lavere og der forekom desuden også en fremgang i landbrugets korndyrkning .
Overstående medførte til, at mange på landet ikke kunne få arbejde, da disse jobs allerede var besat af andre. Desuden steg prisen på landbrugsjord af samme årsag . Begge omstændigheder medførte en push-effekt, som fik folk til at flytte fra landet til byerne (urbanisering).
Andre valgte endda at satse hele deres fremtid på at tage til Amerika på grund af spændingen og drømmen, hvilket relaterer til pull-effekten . Denne emigration havde sit klimaks i slutningen af 1800 tallet og frem til Første Verdenskrigs start i 1914 .
Amerika var i tilsvarende periode et meget splittet land. Folk var bosat i områderne Vest- og Østamerika og efterlod derfor landet med et stort ubeboet område i den centrale del af Amerika (disse områder bestod hovedsageligt af prærier).
Den Amerikanske regering ønskede at få dyrket dette område, af denne grund blev der i 1862 lavet en lov til dette formål. Denne lov omhandlede, at man kunne få op til 65 ha. jord gratis.
Det eneste krav der medfulgte jorden, var at den tildelte grund skulle opdyrkes og man skulle derfor bo på denne jord i mindst 5 år. Loven blev kaldt The Homestead Act og den trådte i kraft den første januar år 1863.
Denne Homestead Act gjorde det attraktivt for især fattige Europære (heriblandt danskere) at flytte fra den dyre landbrugsjord og få tildelt den gratis jord i Amerika .
Personerne som tog den lange rejse var hovedsageligt unge mænd, som havde brugt tid og kræfter på at spare sammen til en billet over Atlanterhavet.
Men også en helt anderledes samfundsklasse kom med de store dampskibe til Amerika, her er der tale om forbrydere.
Fra omkring midten af 1800 tallet til begyndelsen af 1900 tallet sendte politiet, kommuner og fængselsselvskaber forbrydere til USA.
Grunden til dette, var at man ønskede at ”skaffe” sig af med disse, dels for at undgå sociale problemer, men også fordi at man ønskede at reducere antallet af forbrydere.
Det vil sige, at politiet betalte for en enkelt billet til Amerika .
---
Rejsen foregik som nævnt før på dampskibe (hovedsageligt tog danskerne det skib, som gik fra København - inden 1880 rejste danskerne gerne fra Hamborg eller Liverpool)12.
Rejsen varede omkring 17 dage fra København (inden dampskibene tog det omkring 35 dage) 13 og var under kummerlige forhold.
Specielt var det aktuelt under de første år af emigrationsperioden, at folk om bord på skibet, kunne smittes med forskellige sygdomme og epidemier.
Hovedsageligt så man fattige bønder om bord på disse skibe, de havde ofte i forvejen sygdomme eller urenheder, som derfor blev bragt med på skibet.
Dette var med til at sætte en stopper for manges drøm, allerede inden de nåede til Amerika. For at modvirke disse epidemier, blev der bl.a. lavet emigrant byer inden indrejsen, hvor emigranterne kunne blive tjekket for eventuelle sygdomme og komme i behandling.
Herudover var der læger med på skibene, som kunne behandle, hvis der forekom sygdomme undervejs14. Der blev blot rengjort et par gange med en spuleslange under turen og derfor galt det om, at få fat i de øverste køjer.
Skriv et svar