Indledning
I år 965 valgte Harald Blåtand at omvende sig til kristendommen, og ifølge Widukind, en kilde fra den tid, erklærede han, at danerne skulle afvise deres hedenske tro.
Dette afgørende skridt lagde fundamentet for kristendommens prominente rolle i det danske samfund.
I denne opgave vil vi undersøge forskellene mellem den nordiske religion, også kendt som asatro, og kristendommen.
Vi vil også undersøge, hvilke årsager der førte til kong Harald Blåtands overgang til kristendommen.
Fokus vil være rettet mod fordelene ved det nye samarbejde mellem kirken og kongen, samt den rolle, kirken indtog efter indførelsen i år 965, og hvilke konsekvenser det havde både for kongen og kirken.
Indholdsfortegnelse
Indledning.
1.1 Den Nye Og Den Gamle Tro.
2.1 Fordele Ved Indførelsen
2.2 Indførelsen
3.1 Konsekvenser Af Indførelsen
Konklusion.
Litteraturliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.2 Indførelsen
Omkring år 965 blev kristendommen indført i Danmark af Harald Blåtand.
I den forbindelse beretter den tyske munk Widukind om, hvordan Harald blev omvendt af biskop Poppo.
Widukinds beretning beskriver den kristne Gud som den stærkeste, hvilket ses, da Poppo bærer jernbyrden efter at have kaldt de mytologiske guder for dæmoner.
Asatroens guder hævner sig ikke på Poppo, hvilket tyder på, at den tro og den gud, som Poppo tror på, er den stærkeste.
Dette får religionsskiftet til at fremstå som en "overjordisk" beslutning. I Widukinds beretning fremstår overgangen til kristendommen som let og gnidningsløs.
En af årsagerne til, at Widukind får Harald Blåtands og danernes overgang til kristendommen til at fremstå som en "overjordisk" beslutning, kan forklares ved, at Widukind derved får en større åndelig magt.
Derudover får Widukind Kristus til at fremstå som den stærkeste gud, hvilket styrker tilknytningen til kristendommen ved at få de nordiske guder til at fremstå som svage.
En anden kilde, der beretter om Harald Blåtands overgang til kristendommen, er Adam af Bremen.
I hans beretning ses overgangen som et resultat af fredsvilkår mellem Harald Blåtand og Otto den Store.
Adam af Bremen fremstiller yderligere den danske overgang til kristendommen som et resultat af kong Ottos sejr.
Han beskriver klart, hvordan danerne er underlagt kong Otto af Sachsen. Dermed får Adam af Bremen det tyske herredømme til at fremstå som overlegent overfor danerne, der var nødt til at acceptere fredsvilkårene.
Det virker dog mest sandsynligt, at det er Adam af Bremens beretning, der er den mest troværdige.
Skriv et svar