Indholdsfortegnelse
Det patriarkalske samfund
Den amerikanske bølge
Brev af Abigail Adams (1744-1818), hustru til den senere præsident John Adams (1735-1826), 1776
- Kvinder og slaver
- Den franske bølge
MENNESKERETTIGHEDSERKLÆRINGEN, 1789
OLYMPE DE GOUGES: ERKLÆRING OM KVINDENS OG BORGERINDENS RETTIGHEDER, 1791
- Oplysningstidens tanker om kvinder
Jean-Jacques Rosseau: Uddrag fra Emile eller Om opdragelsen (1762)
Mary Wollstonecraft: Uddrag fra Et forsvar for kvinders rettigheder (1792)
- Mary Wollstonecraft: Et forsvar for kvinders rettigheder. Informations Forlag, 2012. s. 143-144
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Op gennem historien har mænd stort set haft eneret på adgang til høje embedsposter og vigtige positioner i familie og samfund.
Helt anderledes har det været for kvinder, der i den vestlige verden traditionelt altid har været underlagt en mand.
Det kunne være hendes far, ægtefælle, svigerfar eller for tyende og tjenestepigers vedkommende: manden i det hjem, hvor de arbejdede.
Det var mændene, der tog sig af sager om økonomi, politik, rettigheder i hjemmet, ægteskab og arbejdsforhold. Et samfund styret af mænd er et patriarkalsk samfund.
De forhold har ændret sig over de sidste 300 år med de første små tilløb i 1700-tallet til store eksplosioner på ligestillingsfronten igennem 1900-tallet.
---
I 1789 begyndte Den Franske Revolution. Folket og ikke mindst tidens nye betydningsfulde befolkningsgruppe, borgerne, det vil først og fremmest sige håndværksmestre og købmænd, gjorde oprør mod den enevældige konge og den magthavende adel.
For trods både uddannelse og velstand havde borgerne ingen muligheder for at få politisk magt eller indflydelse på varetagelse af love og rettigheder.
Den Franske Revolution formede et nyt Frankrig; en republik frembåret af kravet om lighed, frihed og broderskab. Det krav bredte sig uden for de franske grænser og fik konsekvenser for synet på frihed og lighed for kvinder.
Mens revolution rullede henover Paris, og den franske kong Ludvig den 16. endte i guillotinen, prøvede en fransk kvinde kræfter med revolutionens frihedskrav, som hun mente burde gælde for alle, ikke bare de mandlige borgere.
Olympe de Gouges (1748-93) blev som 17-årig gift ind i et ægteskab med en langt ældre mand, der døde efter kort tids ægteskab.
Skriv et svar