Indholdsfortegnelse
Noter til VØ-TERMINSPRØVE
- Noter til VØ-TERMINSPRØVE
- Vækststrategier:
- Fordele og ulemper ved forretningsplan:
- Likviditetsbudget:
- Driftslån:
- Variable omkostninger:
- Kapacitetsomkostninger:
- Hvad er de årlige afskrivninger?
- Årlige afskrivninger (formel)
- Opstil balancen:
- Regnskabsklasser:
- CSR

Fordele og ulemper ved CSR
ARGUMENTER IMOD CSR
1. At redde verden er politikernes opgave
2. Få af de store bruger CSR
3. CSR er for dyrt i forhold til, hvad man får
4. Det gode er ganske abstrakt
5. Fælles standarder hæmmer udfoldelsen
6. CSR er hykleri

6 ARGUMENTER FOR CSR
1. Aktionærer har en interesse i verdens tilstand
2. De store har succes med CSR
3. CSR er en del af forretningsgrundlaget
4. Virksomheder har en interesse i ordentlige forhold
5. Fælles standarder er kernen i al etik
6. CSR må være ideologisk forankret i organisationen
- Business of business?
- Konkurrencestrategier:
- Overskudsgraden:
- Aktivernes omsætningshastighed:
- Egenkapitalens forretning:
- Afkastningsgraden (5-6 % point):
- Indtjening:
- Kapitaltilpasningsevne:
- Rentabilitet:
- Rentabilitetsanalyse:
- Gearing:
- Bundlinje:
- Nulpunktsberegninger:
- Resultatbudget:
- Opgaver vi førhen har lavet:

Opgave 1
Spørgsmål 1.1 - 1.7
1.1 (10 %)
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Nordex Food Gruppen.

1.2 (10 %)
Analyser, hvordan de fundne forhold har påvirket udviklingen i indekstallene for
indtjening og kapitaltilpasning fra 2016 til 2018.

1.3 (5 %)
Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes
omsætningshastighed fra 2016 til 2018.

1.4 (4 %)
Forklar, om udviklingen i gearingen fra 1,92 g i 2016 til 2,54 g i 2018 er en fordel for
Nordex Food Gruppens ejere.

1.5 (6 %)
Forklar, hvorfor pengestrømme fra driftsaktivitet er væsentlig større end resultat før skat
for Nordex Food Gruppen i 2018.

1.6 (4 %)
Vurder, hvilken vækststrategi Nordex Food Gruppen anvender.

1.7 (5 %)
Vurder, hvilke fordele Nordex Food Gruppen opnår ved de igangsatte aktiviteter på miljø- og
klimaområdet i 2018.

1.1 (10 %) Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Stryhns A/S.

1.4 (5 %) Forklar, hvorfor egenkapitalens forrentning er faldet fra 30,1 % i 2017 til 26,7 % i 2018.

1.5 (5 %) Vurder, hvilke vækststrategier Stryhns A/S bruger.

1.6 (5 %) Diskuter, om det er en fordel for Stryhns A/S løbende at reducere klima- og miljøpåvirkningerne fra virksomhedens aktiviteter.

2.1 (5 %) Redegør for, hvilke fordele Nicklas Tørring kan opnå ved at udarbejde en forretningsplan for proffswim.dk.

2.2 (5 %) Udarbejd et likviditetsbudget opdelt på halvår for proffswim.dk for 2020/21

2.3 (5 %) Vurder, hvor stort et driftslån Nicklas Tørring skal bede banken om, hvis proffswim.dk skal have tilstrækkelig likviditet det første driftsår.

3.1 (5 %) Forklar, om de årlige afskrivninger er variable omkostninger eller kapacitetsomkostninger.
1.2 (15 %) Analyser, hvordan de fundne forhold har påvirket udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2016 til 2018. Se spørgsmål 1.1.

1.3 (10 %) Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2016 til 2018.

3.2 (5 %) Beregn de årlige afskrivninger og værdien ved årets slutning for hvert af de 5 år.

3.3 (5 %) Diskuter, hvordan anskaffelsen af nyt inventar vil påvirke Metcon A/S’ indtjening i de kommende 5 år.

4.1 (5 %) Forklar, hvordan saldoen på tkr. 86.732 på konto 1100: Varesalg er fremkommet.

4.2 (10 %) Opstil balancen for Pure Organic ApS pr. 31.12.2019.

4.3 (5 %) Vurder, hvilken regnskabsklasse Pure Organic ApS tilhører.

Uddrag
1. At redde verden er politikernes opgave
Så længe virksomheder ikke voldsomt bidrager til forringelse af verdens tilstand ved at holde slaver eller dumpe gift i grundvandet

er deres ansvar kun at give share- og stakeholdere overskud. Af virksomheden kan man kun kræve, at den overholder loven. Intet andet. De, der ejer virksomheden, bestemmer.

De kan gøre, hvad de vil. Det er deres gode ret. Skal verden reddes, må det være op til den enkelte at bruge sine penge eller sin stemmeret.

Desuden er rigtige nødhjælpsorganisationer også meget bedre til det arbejde. Pointen er, at virksomheden ikke skal gå ind og agere regulerende stat, men alene sørge for at udleve kapitalismens logik.

Så støt dem med penge og politisk magt. Men sig ikke, at virksomheden skal redde verden.

2. Få af de store bruger CSR
De virksomheder, folk ser op til for deres gode ry og gode ledelse, har aldrig haft en CSR-strategi.

Alligevel har de vældig succes, har et stærkt brand og er velansete. Det drejer sig fx om Jack Welch, der var direktør for General Electric og Bill Gates fra Microsoft.

Virksomheder, der ikke tidligere har haft en CSR-politik og indført standarder og stramme regler for produktion og levering.

I deres fritid er direktørerne nok så rare og donerer penge, men når det kommer til business, er de benhårde. Og det er nødvendigt for at skabe succes. Det beviser, at rigtige mænd og rigtige virksomheder ikke har brug for CSR.

3. CSR er for dyrt i forhold til, hvad man får
Return Of Investment (ROI) er et begreb, der er centralt for alle virksomheder. Det handler om at få noget ud af det, man investerer.

CSR-strategier lever ikke op til dette krav. I den klassiske virksomhed træffes beslutninger ud fra kolde beregninger, men de nye diffuse krav om bæredygtighed fører til flere irrationelle beslutninger. Det er et væsentligt problem ved CSR.

For CSR er lige så meget hype, som det er abstrakt. Det er blot endnu et buzz word fremført af dyre konsulenter, der tjener millioner på at sælge netop deres opskrift på bæredygtighed.

Man skal selvfølgelig opføre sig ordentligt ude i verden, men det kræver ikke en omfattende og dyrt indført CSR-strategi, der alligevel kun medfører mere forvirring. Der er ikke nogen god ROI i det, og CSR holder derfor ikke en meter.

4. Det gode er ganske abstrakt
Det er alt for abstrakt og desuden også umuligt at tale simpelt om et etisk ansvar.

For hvad forventer samfundet, og hvad kan et samfund egentlig kræve ud over, at virksomheden skal leve op til samfundets love?

Mange gange går det desværre sådan, at rabiate paroler fra fanatiske NGO-organisationer får lov til at sætte dagsordenen.

Men de har for det første ikke retten til at definere det gode, og for det andet er de slet ikke repræsentative for, hvad samfundet ønsker.

At lytte for meget til NGO’erne er således at svigte ideerne bag Corporate Governance intentionerne.

Det er nemlig langt vigtigere at lytte til sine aktionærer, for de har trods alt en sund interesse i at varetage virksomhedens interesser. Og det er det, der må være fokus.

5. Fælles standarder hæmmer udfoldelsen
En del af pointen med CSR er indførelsen af fælles standarder og stadig strammere krav til multinationale virksomheder.

Men det er i virkeligheden den sikre vej mod en verden af ufrihed, overregulering og irrationalisme. For det første må man spørge, om det overhovedet er gavnligt med standarder.