Opgavebeskrivelse
1. Forklar med udgangspunkt i diagrammet i bilag 1, hvad Peter Birch Sørensen mener.

2. Forklar med udgangspunkt i bilag 3 den norske centralbanks dilemma ved tilrettelæggelse af landets pengepolitik.

3.a. Beregn på baggrund af nøgletallene i bilag 4 olieeksportens andel af
Norges BNP.

4. Diskuter med udgangspunkt i bilag 5 fordele og ulemper for Norges økonomi ved at toldbeskytte og yde tilskud til landbruget.

5. Vurder med udgangspunkt i det samlede bilagsmateriale om det er en god ide at gennemføre de skattelettelser, der fremgår af bilag 8.

Uddrag
Udfra bilag 5 kan der antages at fordelen ved at toldbeskytte og yde tilskud til det norske landbrug er at det sikre arbejdspladser i landet samt sikre de landmænd der eksistere i Norge.

Det fremgår af bilag 5 at norske landmænd årligt modtager et tilskud på 11,5 mia. kr. hvor en dansk landmand modtager 7 mia. kr. i EU-støtte.

Årsagen til at Norge giver det store tilskud er at man ønsker at være selvforsynende, da man under 2. Verdenskrig oplevede sult i ydreområderne, hvilket man ikke vil risikere igen. Samtidig gives støtten med et stærkt ønske om at bevare bosætningen i hele Norge.

Dermed giver den givende støtte og beskyttelse sikkerhed til norske landmænd, hvilket som nævnt i bilag 5. har ført til at antallet af landmænd kun er faldet fra 191.707 landbrugsbedrifter i 1979 til 189.047 landbrugsbedrifter i 2010.

Dette værner om at landbruget i Norge er et attraktivt erhverv grundet støtten. Med de mange landbrugsbedrifter skabes der også mange arbejdspladser, som Norge vil miste en stor del af, ved at skære i støtten.

Ved at skære i støtten vil forsyningssikkerheden også mindskes, hvilket var en af hovedformålene med tilskuddet i starten.

Hvis der skæres i ydelsen og toldbeskyttelsen, vil Norge være nødt til at øge handlen med udlandet, hvilket i forhold til Richardos komparative fordele, vil være positivt for samfundet, da alt handel er til gavn for samfundet.

Der kan argumenteres for at den nuværende toldbeskyttelse, mindsker handlen med udenlandske virksomheder, hvilket medfører at Norges import falder, da det er dyrt at importere vare. Dog hvis der tages udgangspunkt i princippet om selvforsyning er positivt.

Der kan altså være tale om en grad af protektionisme i Norges økonomi. Umiddelbart kan der også argumenteres for, på baggrund af bilag 5. at Norges Natur ikke er egnet til landbrug.

Dermed kan der argumenteres for at hvis man ser bort fra princippet om selvforsyning, så vil det være bedre for Norge at fokusere og invester i projekter de er gode til, som de kan sælge til udlandet, og i stedet importer de varer som de ikke selv er godt til at producere.

5. Vurder med udgangspunkt i det samlede bilagsmateriale om det er en god ide at gennemføre de skattelettelser, der fremgår af bilag 8.

Udfra alle bilagene kan der konkluderes at der er flere fordele og flere ulemper ved at gennemfører skattelettelserne.

Ulemper ved skattelettelserne:
Det fremgår af bilag 8 at skattelettelserne primært vil have størst fordel hos dem som tjener mest.

Dette vil medføre en større ulighed i landet. Dette sker da dem der tjener mest i Norge, er dem som blive fritaget for mest skat med de nye skattelettelser.

Det fremgår af bilag 8, at dem som tjener årligt mindre end 150.000 kr. for 500 kr. i skattelettelse mens dem der tjener mere end 2 mio. kr. årligt, får skattelettelser på 38.400 kr. årligt.

Det vil sige at dem der tjener mindst procentvis, får de højeste skattelettelser, mens dem der tjener mest, hvis der kigges pengemæssigt, vil få de højeste skattelettelser.

Udfra bilag 2 fremgår det at nordmænd samlet set vil få en større disponibel indkomst, hvilket vil føre til at man vil benytte den del af den disponible indkomst til opsparing eller større privat forbrug.

Et større privat forbrug vil føre til at der vil blive flere penge pumpet ud i Norges økonomi, hvilket ifølge bilag 2, kan føre til en overophedning med høj inflation.

Der er risiko for at disse skattelettelser vil føre til et boligboom, da forbrugeren dermed for alvor vil efterspørge boliger og dermed presse priserne op til en overophedning, hvilket vil føre til et krak og en krise som finanskrisen.

Samtidig kan der argumenteres for at nordmændene har en så høj opsparingskvote, at skattelettelserne af den grund er unødvendige.

Fordele ved skattelettelserne:
Der kan argumenteres for at skattelettelserne vil føre til at folk fornemmer at det bliver dyrere at holde fri.

Det vil sige at skattelettelserne kan medføre at flere er villige til at arbejde mere, da de vil få flere penge for at arbejde mere.

Dermed kan dette hjælpe på den høje efterspørgsel som på daværende tidspunkt eksisterede i Norge. Skattelettelserne vil altså tilskynde folk til at arbejde mere end de gjorde for, hvilket gør udbuddet af arbejdskraft større.

Umiddelbart kan der argumenteres for at skattelettelser er en dårlig ide, grundet ønsket om at dæmpe økonomien for at undgå en overophedning.

Man ønsker som nævnt at hæve renten indenfor et år, hvilket vil medføre at efterspørgslen falder.

Derfor kan det antages som meningsløst at efterfølgende vælge at sænke skatten, da det blot vil udligne hævelsen af renten.

Dermed menes der at de penge forbrugerne mister ved rentestigningerne, får de blot gennem skattelettelserne.

Derfor kan der argumenteres for at skattelettelser på nuværende tidspunkt er en dårlig ide i forhold til samfundsøkonomiens overophedning.