Indholdsfortegnelse
Genkendeligt brand og stærk kundebase
Ikke kun et skofirma
Gode markedsføringsevner
Lave produktionsomkostninger
Nikes svagheder
- Problematiske arbejdsforhold
- Detailhandlere
- Mest kendt for fodtøj
- Afhængig af det amerikanske marked
- Retssager
- Modstridende strategier
Nikes muligheder
- Emerging markets (nye markeder)
- Direkte salg til kunderne
- Forbedring af arbejdsforhold
- Stoppe samarbejdet med detailhandlere
Nikes trusler
- Forfalskede produkter
- Øget pres fra konkurrenterne
- Patentstridigheder og valutakursusikkerhed
- Økonomisk usikkerhed
- Handelsspændinger og nye markeder (emerging markets)
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Genkendeligt brand og stærk kundebase
Nike er et kendt navn i stort set hele verden. Den ikoniske swoosh (logoet) og sloganet "Just do it" er stærke statussymboler og navnet Nike alene er mindeværdigt, let at udtale og unikt.
Mærket repræsenterer toppen af sports- og fodtøj og er kommet for at blive, hvilket understreges af deres meget store markedsandel på ca. 31% (fodtøjsmarkedet).
Nike har millioner af kunder fra hele verden, som følger Nikes trends, deltager i Nike-begivenheder og giver brugbar kundefeedback.
De fleste køber Nike-produkter til normalt brug, mens få vælger det som en modeerklæring, der skal holdes i uberørt stand og gerne stige i værdi og blive meget værd over tid.
Ikke kun et skofirma
Deres produktudvalg berører mange markeder. Der opretholdes et stort udvalg af sportstøj til alle årstider og mange forskellige sportsgrene.
Nike går meget op i at kunne tilbyde noget til enhver kunde og sælger derfor også mange andre ting som bl.a. udstyr, accesories og almindeligt, hverdagsagtigt tøj som f.eks. sweatshirts og cowboybukser. Mængden af produkter bliver stadig større og er baseret på forbrugernes feedback og den høje efterspørgsel.
Gode markedsføringsevner
Nike har haft en række gode marketingkampagner, og har med stor succes brugt sociale medier til at få opmærksomhed fra potentielle kunder.
Nike har også flere samarbejder med store berømtheder som bl.a. Michael Jordan, Lebron James og Tiger Woods. Disse samarbejder går langt tilbage og er dem der virkeligt har sat skub i Nike i sin tid, og er skyld i at Nike er så populært i dag som det nu er.
Lave produktionsomkostninger
De fleste af Nikes produkter er fremstillet i udlandet. I årsregnskabet fra 2020 fremgår det at Vietnam producerede 50%, Kina 22%, og Indonesien 24 % af det samlede antal produkter.
Fælles for disse lande er at lønomkostninger og andre omkostninger er lavere end den vestlige del af verden. Dette hjælper med at øge deres overskudsgrad (profit margin). Der fremstilles dog også produkter i Argentina, Brasilien, Indien, Italien og Mexico.
Skriv et svar