Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
Materialer:
- Stof:
Metode:
Resultater:
Diskussion:
Fejlkilder:
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved at opvarme Natriumhydrogencarbonat og derefter afveje massen, kan man ud fra massen afgøre, hvilket af de 3 reaktionsskemaer nedenfor der forløber.
Formålet ved dette er derfor at kunne beregne massen ud fra molarmassen og stofmængde og at opklare den reaktion der forløber i diglen under forsøget.
---
Det vil altså sige at 1 mol af et stof, ikke nødvendigvis har den samme masse som 1 mol af et andet stof. F.eks. vejer 1 mol H2O 18,02 g, mens massen af f.eks. 1 mol NaCl vejer 58,44 g. Massen svarer til stoffets vægt i g, og angives med symbolet m.
Kender man to af de tre afgørende faktorer, kan man beregne den sidste ved hjælp af formlen: n=m/M
Det vil altså sige at stofmængden svarer til massen delt med molarmassen, og omvendt kan ligningen omskrives hvis en anden faktorer er ubekendt. (side 87)
Mængdeforholdet i en reaktion, angives når reaktionsskemaet er afstemt. Som eksempel kan denne reaktion bruges:
2 H2(g) + O2 (g) → 2 H2O(l)
I reaktionsskemaet ses det at 2 dihydrogen reagerer med 1 dioxygenmolekyler og danner 2 vandmolekyler. Med andre ord kan man skrive det som at 2 mol H2 reagerer med 1 mol
O2 og danner 2 mol H2O.
Under denne reaktion er mængderne ækvivalente, og det betyder at forholdet mellem stofmængderne er det samme som forholdet mellem koefficienterne i reaktionsskemaet og der derfor er hverken stof i underskud eller i overskud. (side 89)
Materialer:
• Bunsenbrænder
• Porcelænsdigel
• Trekant
• Trefod
• Digeltang
• Vægt
Skriv et svar