Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til offentlige udgifter til løsning af miljøproblemer, der kommer til udtryk i tabel 2.
1. 30,8% af Nye Borgerliges vælgere mener, at der bliver brugt for mange af de offentlige udgifter på løsningen af miljøproblemer grundet deres stærke liberale holdninger.
2. 81% af Enhedslistens vælgere mener, at der bliver brugt for lidt af de offentlige udgifter på løsningen af miljøproblemer, fordi de i høj grad går ind for en større stat.
3. 90,9% af Alternativets vælgere mener, at der bliver brugt for lidt af de offentlige udgifter penge på løsningen af miljøproblemer, fordi partiet hverken identificere sig med den røde eller blå blok og har sine egne specifikke ideologier.
Delopgave B
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om de fire partier i rød bloks vælgergrupper og stemmeadfærd i Folketinget med henblik på, om de fire partier har gode muligheder for et tæt samarbejde.
3. Diskutér fordele og ulemper for Socialdemokratiet ved at danne en ren socialdemokratisk mindretalsregering efter valget i 2019.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
30,8% af Nye Borgerliges vælgere mener, at der bliver brugt for mange af de offentlige udgifter på løsningen af miljøproblemerne.
Nye Borgerliges liberale ideologi er nemlig imod at staten skal bestemme over den enkelte borgere og går derfor også ind for en mindre stat.
Der skal ikke sættes urealistiske mål, der vil have konsekvenser for borgernes levestandard. De mener at Danmark skal fokusere på realisme og putte penge i teknologier og i videnskaben på klimaområdet.
Vi skal gennem disse teknologier samarbejde fælles med andre lande på tværs af grænserne.
---
regeringen, har stemt meget sammen – de har faktisk stemt sammen på en minimumsprocent der ikke har ligget under 65%.
Vi kan se på figuren, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har haft en forholdsvis høj tendens til at stemme sammen.
Det fremgår nemlig af figur 2 at de har haft en tendens på 90%. Vi kan også kigge på Radikale Venstre og Socialdemokratiet som også har en stor tendens til at stemme sammen.
De stemte sammen over 80% af gangene. Vi kan nu konkludere at de røde partier er meget tilbøjelige til at stemme sammen og helt sikkert har en bred enighed.
Det giver dog også mening, at partierne havde en større enighed og var mere tilbøjelige til at stemme sammen i denne periode, da de jo sad i regeringen sammen, og de er alle med til at lave lovene og forslagene.
Hvis vi nu kigger på perioden 2015-2019, hvor de røde partier sad som oppositionen mod den blå regering, kan vi tydeligt se at tendensen til at stemme sammen ser anderledes ud.
Man kan se at 45% af gangene stemmer Enhedslisten og Socialdemokratiet sammen. En forklaring på dette udfald kunne være at Enhedslisten i højere grad er blevet mere venstreorienteret end de var før, samtidig med at Socialdemokratiet er blevet mere højreorienteret.
Man kan dog også komme med en helt overordnet grund til hvorfor de røde partier stemmer mindre sammen i den periode hvor de ikke danner regering.
Det er et klassisk træk for oppositionspartierne at vise deres forskellighed for at kunne opnå en større stemmeandel ved næste valg.
Modsat vil man jo gerne vise politisk enighed når man sidder i regering sammen, derfor giver det god mening at man stemte sammen der.
Når man kigger på figur 1, er det helt sikkert Radikale Venstres fordelingspolitik, som man ligger mærke til, da den er langt mere højreorienteret end de 3 andre røde partier.
Dette hænger godt sammen med at 61% af Det Radikale Venstres vælgere er privatansatte, som fremgår af tabel 3. Privatansatte har nemlig i høj grad en højreorienteret fordelingspolitisk holdning.
Skriv et svar