Indledning
Plastik og hormonforstyrrende stoffer ophober sig overalt i verden. Et af stederne er blandt andet i det akvatiske miljø, hvor det ødelægger dyrelivet og den akvatiske fødekæde.

Ødelæggelsen for dyrelivet og i fødekæden er blevet til et stort omdrejningspunkt, da de hormonforstyrrende stoffer i dag anses for at være et af de største miljøproblemer.

Derfor er det interessant at undersøge, hvad plastik og hormonforstyrrende stoffer har af betydning for dyrelivet og fødekæden.

Dette vil være omdrejningspunktet for opgaven, hvor der indledes med en redegørelse om de forskellige plasttyper og deres egenskaber.

Derudover vil der redegøres for polyrmerisationsmetoder samt gør rede for plast som vektor for hormonforstyrrende stoffer.

Dernæst vil jeg analysere ud fra Jyllands-Posten ”Miljøgift truer halvdelen af verdens bestande af spækhuggere”, hvordan plast kommer ind i den akvatiske fødekæde og hvordan bl.a. hormonforstyrrende stoffer herved ophobes.

Derudover vil jeg inddrage forsøg, hvor der blandt andet er et forsøg fra DTU Aqua, hvor de har fundet plastik i maverne på fisk.

Afslutningsvis vil konsekvenserne af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø diskuteres og der vil være forslag til tiltag, der kan nedsætte eksponeringen for de hormonforstyrrende stoffer.

Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
Redegørelse 4
De forskellige plasttyper og deres opbygning 4
Polymerisation 5
Plast som vektor for hormonforstyrrende stoffer 6
Analyse 6
Jyllands-Posten ”Miljøgift truer halvdelen af verdens bestande af spækhuggere” 6
Undersøgelse fra DTU Aqua om plastik i maverne på fisk 7
Dissektion af sild 8
Diskussion 8
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Bilag 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Polymerisation
Polymerisationreaktion er en proces, hvor der kobles mange små molekyler sammen til et stort molekyle, som dermed bliver til en lang kæde.

Kæden er meget lang og indeholder atomer, og ude for enden af kæden sidder der det stof, man har tilsat for at starte polymerisationen4.

Polymerisation er den proces, hvor der dannes polymerer som fx plastmaterialer. Indenfor polymerisation findes der to metoder polyaddition og polykondensation.

Fælles for dem er, at udgangspunktet foregår med en eller flere monomerer, som også er plastikkens byggesten5.

Dette kunne eksempelvis være eksempler fra ovenstående, som var Vinylchlorid, Propylen og Ethen. Under en kemisk reaktion reagere de med hinanden, så der dannes lange molekylekæder.

Polyaddition er hvor dobbeltbindingen brydes i monomeren og der dannes enkeltbindinger og produktet bliver til additionpolymerer, som kunne være PVC, PP og PE.

Polykondensation er hvor der sker en fraspaltning af et mindre molekyle, som ofte er vand og produktet af en polykondensation er en kondensationspolymer6.

Plast som vektor for hormonforstyrrende stoffer
Hormonforstyrrende stoffer er et udefra kommende stof, som ændrer hormonbalancen og dens funktion og medvirker til at skade organismen.

Hormonforstyrrende stoffer kan både påvirke mennesker og dyr7. Vektoreffekten er når miljøfremmede og -skadelige stoffer, som eksempelvis kunne være hormonforstyrrende stoffer.

Mange af disse stoffer er hydrofobe og søger derfor væk fra vand og når de hormonforstyrrende stoffer kommer i kontakt med vand, har de en tendens til at sætte sig på plastikpartiklerne i havet.

Plastikken, som kunne være mikroplast kan dermed have en høj koncentration af kemikalier på dens overflade.

Plastikpartiklerne vil flyde rundt i havet med forskellige kemikalier på overfladen og blive transporteret til nye områder i havet.

Når plastikpartiklerne sætter sig sammen med andre plastikpartikler, har de en størrelse

som kunne ligne mad for fisk og dermed kan en fisk tro, at mikroplastikken med kemikalier på overfladen er mad og ved indtagelse af mikroplastikken kan det binde sig til fiskens bindevæv og forstyrre dens fødekæde. Plastikken kan også optages via endocytose og øge koncentration i fiskens celle8.