Indledning
Når en soldat vender hjem fra Afghanistan, er det i forskellige tilstande. Nogle bærer på erfaringer, andre har ar på sjælen og lider af psykiske eller fysiske skader.
Nogle kommer hjem i kister. Krigen har store konsekvenser for både soldaten i uniform og deres pårørende, der er usikre på, hvordan deres kære vil vende hjem.
Romanen "Mikael", skrevet af Dy Plambeck og udgivet i 2014, beskriver de personlige omkostninger ved at være udsendt som soldat i Afghanistan, et af verdens farligste steder.
Den fortæller om krigens gru og tillader også kærligheden at blomstre. Dy Plambeck sætter i sin roman ord på den ensomhed og usikkerhed, som både den udsendte og de pårørende oplever under og efter udsendelsen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romanen bruger en eksplicit fortæller, hvor fortælleren er direkte synlig og tydelig i teksten. Dette ses tydeligt ved brugen af en jeg-fortæller, der skifter synsvinkel mellem Becky og Mikael gennem hele romanen.
Et eksempel på dette er: "Da jeg kom hjem fra hold 3 i Afghanistan i 2007, tog jeg en taxa fra stationen i Roskilde og hen til min mosters villalejlighed" (side 196, linje 1-3).
Jeg-fortælleren er især brugt i moderne litteratur og gør det lettere for læseren at engagere sig i teksten. Jeg-fortælleren virker mere autentisk og gør det muligt for læseren at identificere sig mere med fortælleren end hvis det havde været en tredjepersons fortæller.
Både Mikael og Becky, som jeg-fortællere, er meget pålidelige i deres beskrivelser, meninger og observationer.
Et eksempel på Mikael's ærlige beskrivelse af sin indre tilstand er: "Der er kun mit ønske om at komme tilbage til Afghanistan.
Et ønske, der overskygger alt andet" (side 266, linje 8-10). På samme måde udtrykker Becky troværdigt sine følelser og tanker, som illustreret i citatet: "Det var, som om der var nogle rum i Mikael, som jeg ikke kunne få adgang til" (side 169, linje 17-19). Disse citater viser også anvendelsen af indre synsvinkel i romanen.
Romanen bruger også sproglige virkemidler. Dette ses især i passager, hvor teksten bruger en scenisk fortælleteknik og indeholder detaljerede beskrivelser.
I sådanne afsnit forekommer der billedsprog og sammenligninger, f.eks.: "Der fik ørknen til at se lige så glat ud at røre ved som et leopardskin" (side 17, linje 12).
Gennem denne sammenligning bruger forfatteren betydningen fra billedplanet for at beskrive det virkelige plan.
I dette tilfælde fungerer "leopardskin" som billedplanet og ørkenen som realplanet. Ordet "som" forbinder billedplanet og realplanet i sammenligningen.
Skriv et svar