• Dansk
  • Uddannelse: HF
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1942

Indledning
Der dør mennesker hver dag rundt omkring i hele verden, men man mærker først rigtigt til døden, når den kommer helt tæt på.

I novellen ”Springer”, skrevet af Sissel Bergfjord i 2020, følger vi jeg-fortælleren Linda. Pludselig på vej hjem fra arbejde, stopper toget på grund af en springer, som også er novellens titel.

Lindas forhold til døden virker på overfladen fint. Hun forholder sig roligt i toget, hvor hun har fokus på sin bog om krig og blod.

Først da hun kommer hjem fra arbejde begynder følelserne at sidde uden på tøjet. Det lader til, at der er nogle følelser, som hun har holdt inde længe.

I novellen har vi med en jeg-fortæller at gøre, da der fremkommer ”jeg” adskillige gange. ”Jeg ser op fra min bog, alle i stillekupéen kigger flygtigt på hinanden” (s. 1, linje 3-4).

Vi kan læse, at Linda er hovedpersonen i fortællingen. Vi hører fortællingen fra Lindas perspektiv og får et indblik i hendes tanker og handlinger.

I novellen er der en tilbageholden viden, som gør at der er nogle tomme pladser, vi som læser selv skal fylde ud.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Gennem novellen får vi en opfattelse af, at Linda er en god person igennem hendes indre beskrivelser. Hun sætter andre foran sig selv.

Da Linda sidder i toget, får vi et flashback. ”Jeg mistede bevidstheden, forleden jeg var nede for at give blod. Jeg kom til at kigge efter posen med mit eget.

Plonk, så faldt jeg, vågnede kort tid efter op igen og blev lagt på den samme briks, som jeg lige havde ligget på og fået suget en halv liter ud” (s. 1, linje 23-26).

Linda donerer blod, som er en god handling til andre som akut kunne få brug for hjælpen. Senere i novellen hører vi hvordan Linda går og passer omhyggeligt på sine blomster.

Pludselig støder hun på et egern, som er faldet ned i hendes tønde med vand. Hendes første reaktion er, at det er hendes skyld fordi hun har været ubetænksom.

”En pinefuld død har det fået på grund af min ubetænksomhed, jeg, der ellers stiller skåle med vand ud til pindsvin og harer, jeg, som næsten ikke nænner at slå dræbersnegle ihjel, som lader myregange og hvepsebo være, hvis de ikke lige hænger for næsen af mig” (s. 4, linje 108-111).