Indledning
En gang imellem dukker der litteratur op, der er så grimt for øjnene og tankerne, at det næsten bør være forbudt, selvom det bare er ord.

Det er dog svært at gøre det forbudt, for heldigvis må man skrive, som man vil, så længe man holder sig inden for lovens grænser.

Der var mange, der fik et chok, da Yahya Hassan udgav sin første digtsamling. Det var afskyelig læsning på mange måder, men alligevel ret fascinerende. For det var ikke ordene i sig selv, der var frastødende.

Det var måske mest af alt den sandhed, som han prøvede at vise med digtene, som vi måske bare ikke havde lyst til at indse, når han f.eks skrev om “FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE”.

Det var digte, der brød grænserne for, hvad en såkaldt “præmieperker” kunne slippe af sted med.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det er ikke kun et dansk udgangspunkt, Broby-Johansen har i “BLOD”. Digtet “STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER” foregår i Belgien den 11.
juni 1917.

Det er under Første Verdenskrig, men selvom handlingen er flyttet væk fra Danmark, er digtets indhold stadig lige så chokerende.

Hvor man kan argumentere for, at “LYSTMORD” var en kritik af det borgerlige samfund, er “STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER” en lige så stor tilsvining af det, som dengang var symbolet på borgerskabens store nederlag - nemlig krigen.

Broby-Johansen udstiller borgerskabets natur i krigssituationen. Man siger jo, at mennesket viser sit sande jeg, når det er allermest presset, og det er det, som digteren forsøger at vise i et digt, der er lidt længere end “LYSTMORD”.

Det er stadig opbygget regelløst og uden rim og rytme i ti strofer, hvor der dog er et lineært og bizart handlingsforløb, som starter seks mænd har søgt beskyttelse i et hus.

Herefter bliver spændingen intensiveret, da “VÆG FLÆNGES” og en “MADONNA: UNG PIGE I FLUGT”, som er halvnøgen kommer ind i huset.

Umiddelbart virker det som om, at de seks soldater forsøger at yde omsorg over for den unge pige, som er jomfru. ‘MADONNA’ refererer nemlig til Jomfru Maria.

Men det er lige indtil, der kommer en ‘KOPARRET’ mand ind i huset. At være koparret betyder, at manden ganske sikkert har lidt af meget uren hud, og det kan godt se lidt uhyggeligt og usoigneret ud, hvis det er meget slemt.

Det kan også være et resultat af kopper, som var en sygdom, der gav store og voldsomme ar. Kopper blev i øvrigt brugt i krigen til at smitte fjenden med.

Så manden, der bryder ind, symboliserer noget grimt, uhyggeligt og som noget af det værste, krigen har bragt med sig.

Det bliver værre endnu, da den koparrede “VOLDTAR” pigen, og derefter lader Broby-Johansen soldaterne vise deres sande jeg

da de “VED HALMSTRÅ-LODTRÆK RAD-FØLGE” simpelthen trækker lod om, hvem af dem der først kan komme til at voldtage pigen igen.

Som i “LYSTMORD” lader digteren masken falde totalt for borgerskabet, som soldaterne skal symbolisere. De lader i første omgang til at være reelle mennesker, men når alt kommer til alt, er deres kapitalistiske moral altødelæggende.

Dette viser Broby-Johansen i anden halvdel af digtet, hvor de i uenighed om lodtrækningens resultat, ender i masseslagsmål.