Indledning
I denne stadig mere globaliserede verden påvirkes vi kraftigt af den enorme mængde af information. Derfor er det en god idé at tage tid til at reflektere over vores kulturelle rødder og tage stilling til dem.
Per Erik Veng, formand for kanonudvalget for musik, skrev disse ord om kanonen. I 2006 introducerede Kulturministeriet Danmarks nye kulturkanon - en vejledning til dansk kulturarv.
Jeg har en teori om, at man ikke kan forstå vores tids danske identitet uden at have forståelse for vores kulturelle rødder, og det er netop disse rødder, der er dokumenteret i Danmarks Kulturkanon.
Derfor er det interessant at udforske, hvad kanonen indeholder. Min opgave fokuserer på mine spørgsmål, hvor jeg vil give en redegørelse for konceptet bag kanonen, aftraditionalisering, socialisering og identitet.
Herefter vil jeg designe en pilotundersøgelse om unge og deres viden om de 12 danske sange i kulturkanonen, hvor jeg også vil foretage en musikalsk analyse af de to versioner af "Vi elsker vort land" i forhold til deres popularitet.
Til sidst vil min diskussion omhandle aktualiteten af nationalfølelse og nationalitet i et senmoderne, globaliseret Danmark.
Indholdsfortegnelse
Abstract
I. Indledning
II. Redegørelse.
III. Undersøgelse
- a. Pilotprojekt
- i. Delkonklusion: Pilotprojekt
- b. Musikalsk analyse af Vi elsker vort land/Midsommersangen.
- ii. Delkonklusion: Musikalsk analyse af ”Vi elsker vort land”
IV. Diskussion
V. Konklusion
VI. Perspektivering .
VII. Litteraturliste
- a. Primær litteratur
- b. Sekundær litteratur
Bilag 1: 12 Højskolesange – Kanon for musik – partiturmusik..
Bilag 2: Kender unge de 12 højskolesange i Kulturministeriets kulturkanon?
Bilag 3: Form- og trinanalyse af Shu-bi-duas Midsommersangen
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det moderne individ er i dag i sin essens et individ uden rødder, sådan som Per Erik Veng, formand for kanonudvalget for musik, påpegede. Har han ret i, at individet i det senmoderne samfund mangler forbindelse til sine rødder og nationalfølelse?
Det er uden tvivl en diskussion værd i et senmoderne, globaliseret samfund, om der stadig er behov for nationalfølelse og en specifik nationalidentitet.
Det er også interessant at drøfte, hvad det indebærer at være dansk i 2010 - har religion betydning for dansk identitet, eller er det i højere grad det fælles sprog?
Hvis vi ser på tabellen over danskernes holdning til dansk identitet, viser den, at cirka 90% af danskerne i 2003 følte sig danske, og kun 33% mente, at kristendom var en afgørende del af dansk identitet.
Hele 97% mente, at sproget spillede en betydelig rolle i dansk identitet - evnen til at tale dansk havde den højeste score i tabellen, efterfulgt tæt af "At respektere danske politiske institutioner og love" med hele 95%. "At være født i Danmark" fik kun en score på 67%.
Skriv et svar