”Der er et yndigt land” & ”Du gamla, du fria” | Analyse

Indledning
Litteraturhistorisk analyse af ”Der er et yndigt land” og sammenlign med den svenske nationalsang

I denne opgave vil jeg arbejde med det lyriske digt ”Der er et yndigt land”, som er skrevet af Adam Oehlenschläger under titlen ”Fædrelands-Sang” i 1819. Oehlenschläger var en velset digter i den litteraturhistoriske periode romantikken.

Jeg analyserer Danmarks nationalsang og sammenligne den med den svenske nationalsang ”Du gamla, du fria”, som er skrevet af Edvin Kallstenius i 1844. Jeg vil komme ind på, hvad romantikken og nationalromantikken er, og hvilke kendetegn mange værker fra romantikken har.

Jeg vil komme kort ind på, hvordan digtet er bygget op. Og jeg vil fokusere en hel del på, hvilke retoriske virkemidler og billedsprog der bliver brugt.

I sangen bliver der nævnt ting fra Danmarks fortid, så dette bliver et emne jeg vil undersøge nærmere. Jeg slutter min opgave med at sammenligne sangen med den svenske nationalsang ”Du gamla, du fria”.

Uddrag
I sangen bliver der anvendt retoriske virkemidler og billedsprog mange gange. Dette hjælper Oehlenschläger med at overbevise andre om, at Danmark er det skønneste land og danskerne er det bedste folkefærd. Ved at Oehelschlenschläger skriver: ”Og det er Freias Sal” (Strofe 1, vers 6) bruger han symboler som et virkemiddel.

Freia er en nordisk gud, som er kærligheds- og frugtbarhedsgudinden. Derfor bruger Oehlenschläger hende som symbolet for, at Danmark er et frugtbart og kærligt land. Ved at Oehlenschläger bruger Freias sal som et symbol gør, at Danmark fremstår som et guddommeligt sted, da Freias sal er et guddommeligt sted at være.

Oehelschlenschläger bruger også symboler, da han skriver: ”Det staaer med brede Bøge” (Strofe 1, vers 2). Her er brede bøge symbolet. Brede bøge er et synonym for et bøgetræ og bøgetræet er et symbol for danskhed.

Ved at Oehelschlenschläger skriver: ”Det bugter sig i Bakke, Dal, Det hedder gamle Danmark” (Strofe 1, vers 4-5) bruger han personifikation, ved at skrive at ”det bugter sig”.

Her giver han landet menneskelige egenskaber, da Danmark ikke kan bevæge sig. Ved at Oehlenschläger bruger personifikation får man et bestemt billede af naturen i Danmark. Vi får et billede af, at naturen virkelig bevæger sig.

Oehlenschläger benytter sig også af antitese i de nævnte vers, da han sætter bakke og dal op med hinanden. Det er tydeligt at se, at sangen er skrevet i nationalromantikken, da der bliver overdrevet med alt det skønne.

Oehlenschläger skriver sangen i nationalromantikken, og derfor benytter han sig også meget af emotiv, ved for eksempel at skrive: ”Der er et yndigt Land” (Strofe 1, vers 1) og ”Karsk er den Danskes Aand” (Strofe 7, vers 1).

Ved at der bliver brugt emotiv gør, at danskerne og Danmark fremstår som noget af det skønneste. De positive ord fremhæver alt det smukke ved Danmark, og det er derfor svært at få et negativt syn på Danmark, når man synger denne sang.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu