Indledning
I en lyrisk ramme med idyllisk underlægningsmusik, og med indtaling af en kendt forfatter og digter Jørgen Leth, forsøger afsenderen at ændre vores opfattelse af landbrugets rolle i miljødebatten.
Understreget af titlen ’Der er et yndigt land’, der associerer det til vores nationale hymne med glorificerende ord.
En kampagnevideo udkom 2019 med samme afsender, hvor man i Landbrug & Fødevarer nu har forstået, at der skal forskning og teknologi til at løse klimaproblemerne i en global kontekst.
Indholdsfortegnelse
Analyserende artikel: Kampagnefilm og værdier
Virkemidler, værdier, diskurs, vinkling og budskab
- Film 1: Der er et yndigt land
- Film 2: Klimaneutral 2050
- Sammenligning og vurdering
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Målet er at ændre forståelsesrammen for hvordan værdier skal opgøres og forstås. ’Griselort & solskin’ (00:39), ’regnvejr bliver mere værd en olie.’ (00:42)
Ved disse to eksempler prøver afsenderen at ændre hvad der måske kan have værdi i fremtiden, for hvad er egentlig noget værd i fremtiden?
Og ved spørge sarkastisk/humoristisk om vi kan redde atmosfæren hvis køerne bøvser mindre, prøver han at tage køerne ud af ligningen, ved at skifte til et klip af en befærdet vej med biler og os. (00:26)
Dermed tydeligøres budskabet for modtageren, nemlig at det slet ikke er køerne, men bilerne og alle menneskeskabte udledninger, der forurener atmosfæren.
I klippet hvor Jørgen Leth spørger, hvad vores Michelinstjerner betyder for prisen på grisen (00:28), kan det være en reference til at grisekød har en høj betydning i new Nordic bevægelsen, og stiller et indirekte spørgsmål, om dét overhovedet er noget værd, i debatten om kød og udledning af drivhusgasser.
I filmen ’Der er et yndigt land’ bliver der skruet helt op for alle virkemidler. Leth starter med at sige ”Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar. Det er ikke meget men nok til at rumme lidt af de store spørgsmål.” (00:1-00:08)
Det betyder at vores areal, som sagt ikke er særlig stort, men det er tilpas og at det rækker nok, til de spørgsmål befolkningen har.
Dernæst er der ved (00:11), et billede af en pige der løber i skoven, hvor Leth stiller det retoriske spørgsmål; ”… og hvem er hun?”
Han stiller spørgsmålet fordi børn er vores fremtid, og fordi at han prøver at sætte en retning for, hvor børnene er på vej hen. Han besvarer faktisk spørgsmålet ved at spørge ”Er der et liv efter den sidste olie?” (00:16)
Det kan knyttes til dommedag, og at der ikke er en fremtid. ”Er der et liv efter den sidste olie?” og ”Bliver vi spist af kineserne?” (00:15) bruges også til at skabe en antagonisme der er uforenelig med diskursen. Ordene ’olie’ og ’kinesere’ er negativt ladet, og de bruges derfor til at skabe en os og dem situation.
Da filmen udkom, var der også stort fokus på Kinas stigende dominans i verdensøkonomien, og derfor er det også en af grundene til at det bliver nævnt som et ordspil i filmen.
Diskursen i ’Der er et yndigt land’ kan på mange måder være forbundet med nationalisme. Jørgen Leth starter ud med at sige ”Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar.
Det er ikke meget, men nok til at rumme lidt af de store spørgsmål” (00:01-00:08). Det gentager sig senere i filmen igen som: ”Der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar.
Det er ikke meget, men tænk, hvad det kan blive til?” (00:31-00:38) Og sidst i filmen gentages sætningen for tredje gang: ”Og tænk, hvis der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar, hvor der lige præcis var plads til at forestille sig noget større?” (00:48-00:56).
Man kan få fornemmelsen af, at Leth prøver at skubbe svaret over på nogle andre ting end kun landbruget.
Afsenderen prøver at skabe en ny tanke for, om der måske kunne være andre løsninger på vores klimaproblem, for selv ikke at skulle stå med ansvaret
Skriv et svar