En forårsdag i helvede | Analyse | Jørgen Leth | 10 i Karakter

Indledning
Hensigten med denne komparative analyse af ”En forårsdag i helvede” og “… Og det var Danmark” er, at udarbejde en faglig diskussion om hvad der adskiller de to dokumentarfilm ift. deres form og indhold.

Derefter vil der foretages en vurdering af de to dokumentarfilm, med det formål at præsentere hvilken af de to film, der er mest interessante ift. form og indhold.

Dette vil gøres, ved at benytte relevante fagbegreber inden for dokumentarisme og filmteknikske virkemidler.

Det primære analysemateriale er dokumentarfilmen ”En forårsdag i helvede”. Denne dokumentarfilm skildrer det franske endagsløb Paris-Roubaix i 1976.

Selve filmen strækker sig over to dage, fra dagen før løbet, hvor rytterne ankommer til startstedet og gør deres sidste forberedelser, til øjeblikket lige efter løbet.

Uddrag
Efter en gennemgang af filmens indhold vil der nu fokuseres på filmens form, hvor der vil blive taget brug af filmtekniske virkemidler, som især er karakteriserende ved ”En forårsdag i helvede”.

Ser man på kameraet, er det meget karakteriserende for ”En forårsdag i helvede”, at der bliver brugt et objektivt- og bevægeligt kamera.

Det objektive kamera oplever man f.eks. i filmen ved 15:29. Her ser man holdet Brooklyn, der spiser morgenmad, og oplever begivenheden, som en flue på væggen, da man som seer iagttager hvad der sker.

Dertil har man også at gøre med et bevægeligt kamera, som eksempelvis ses i de to tidsangivelser 20:46 og 53:21.

Her er der tale om et håndholdt kamera, der skaber dynamik, og giver billedet et realistisk og æstetisk træk, som generelt betegner filmens billede.

I forlængelse af hvilken kameratype, der er karakteriserende ved filmen, så bliver der også brugt forskellige former for billedteknik, med henblik på at underbygge filmens påstand.

Dette sker bl.a. ved at bruge forskellige former for perspektiv og beskæring. Tager man udgangspunkt i de forskellige former for perspektiv, ser man at der bliver brugt en variation af de forskellige former.

Eksempelvis bliver der brugt fugleperspektiv til at vise omgivelserne, som cykelløbet køres i (36:54). Man ser den natur og det miljø, som afspejler løbet.

Man får et indblik i de givende naturomgivelser og en forståelse for, hvor stor deltagelsen i løbet er. Derudover bliver der også brugt normalperspektiv i filmen.

Her har det den effekt, at man oplever begivenheden mere objektivt, da man i eksemplet ser den franske folkefest i Paris-Roubaix.

Her oplever man stemningen og glæden hos tilskuerne med en virkelighedsnær afstand (30:38). Kigger man derefter på filmens måde at bruge beskæring på

er der ikke noget karakteriserende ved dens brug, da der er en stor variation i brugen af beskæringsformer.

Eksempelvis er der brugt et close-up, der centralisere fokusset direkte på cyklen (0:12). Et andet eksempel er brug af halvtotal

hvor to officials gør klar til at transmittere løbet, og man får et indblik og en fornemmelse i dialogen, der er mellem de to officials (37:22).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu