Indledning
Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 startede den evige krig mod terrorisme. Dette betød også en markant ændring for de amerikanske soldater i Afghanistan når det gjaldt afhøring af afghanske fanger.
Det var nu tilladt at ty til andre metoder for at fremskaffe de informationer der skulle bruges. Men hvem er de sande skurke når en uskyldig afghansk taxachauffør dør efter fem dages fangeskab hos de amerikanske militærstyrker?
I den dybdeborende dokumentarfilm ”Taxa Til Helvede” bliver netop dette undersøgt i sagen om drabet på Dilewar, en ung afghansk taxachauffør.
Den dybdebordende dokumentarfilm ”Taxa Til Helvede” er instrueret af Alex Gibney i 2007 som en del af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien ”Why Democracy?”.
Vi får i dokumentaren fortalt historien om den afghanske taxachauffør, Dilawar, som bliver fanget af det amerikanske militær og dør efter fem dages tortur.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dokumentaren er lavet fra en helt bestemt vinkel, som er med til at fremstille amerikanerne som ”the bad guys”.
Man er vant til alt tid at se afghanerne i den roller efter 9/11, men man for i denne dokumentar en medlidenhed og medfølelse for de tilfangetagede afghanere, hvorimod det amerikanske militær er fremstillet på en måde der for en til at føle had.
Også præsident Bush bliver fremstillet som en mand der er meget kold, følelsesløs og ligeglad med at der bliver brugt tortur og begået mord på muligvis uskyldige mennesker.
Hvis det amerikanske militær havde lavet denne dokumentar, havde vinklen nok været en anden. De kunne f.eks. sætte fokus på terrorangrebet mod World Trade Center og hvordan flere tusinde af uskyldige amerikanere blev dræbt her.
I dette tilfælde ville dokumentaren få os til at ”holde med” amerikanerne, hvorimod ”Taxa Til Helvede” får os til at holde med afghanerne.
Dokumentaren indeholder en lang række virkemidler og fakta- og fiktionskoder som bl.a. er med til at understøtte denne vinkel og til at skabe troværdighed samt spænding og underholdning.
Gennem dokumentaren benyttes der forklarende grafik og voice over, som er med til at forklare sammenhænge og hjælpe seerne med at forstå hvad, hvem og hvor.
Det ser vi eksempler på i alle interviewsne, hvor der med en forklarende grafik står hvem der bliver interviewet og hvad deres relationer er til begivenhederne i Afghanistan (15.58).
Dette er også med til at skabe autenticitet da det sender et signal om at det er virkeligheder der bliver vist.
Helt fra starten bliver der også i dokumentaren fokuseret kritisk på Dilewar, som et uskyldigt offer. En slægtning giver et karakterportræt af Dilewar som en ”god og ærlig mand”.
Skriv et svar