Indledning
Selvom verdens første computer allerede blev opfundet i 1945 ved vores bedste forældre overhovedet, men især vores forældre ikke rigtigt, hvad de skal synes om den såkaldte “digitalisering” og det den medfører. Det har forskellige årsager.
Selvfølgelig kan vi ikke sammenligne den første computer med de aktuelle digitale medier. Det civile samfund havde nok ikke noget at gøre med det, fordi den blev opfundet for militæret.
Derudover var den omkring så stort, som et badeværelse og kunne “kun” regne. Og også computerne fra 70- 80erne, hvor vores forældre var lille eller unge mennesker, kan ikke sammenlignes med den form af medier, som vi eller dem som blev født siden de tidlige nye år 10er er opvokset med.
Og hvordan kan dem, som ikke selv er opvokset med disse nye former af medier og kommunikation overhovedet opdrage børn i den digitale verden?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Desuden påstår han, at forældrene selv ikke kan styre deres forbrug af de digitale medier og at det er meget utilgiveligt at de kan styre alt om deres børn, men lukker øjne når deres børn bruger internettet.
”Vi er alle sammen blevet skærmjunkier på rekordtid, og hvorfor synes vi egentlig, at det er fint, at børn og unge færdes frit og kvit på platforme, hvis indhold ikke er for børn?”.
Med det spørgsmål bliver læsernes dårlige samvittighed endnu mere uddybet, fordi han taler direkte til dem. Og også går ind på de sider af internettet som ikke er noget for børn eller unge.
Dog fremlægger Thomas Skovbo på det tidspunkt også, at han selv ikke er en modstander af de sociale medier, men en modstander af alle forældre, som kun bruger deres egen mobil i stedet for at passe på, hvad deres børn laver online.
Dermed skaber han troværdighed, fordi der sikkert også er mange som ikke er de totale modstander eller selv bruger sociale medier.
Forfatteren påpeger også, hvor meget tid man brugte til at udvikle noget, som stjæler vores tid og er årsagen for stress og andre psykiske problemer.
Dermed argumenterer han også for, at internettet er noget farligt og hans negative holdning kommer mere og mere til udtryk.
Det kaldes for årsagsargument Thomas Skovbo forsætter med at nævne et eksempel på børnenes manglende behov for venner eller beskæftigelsen i det, han kalder for det virkelige liv.
Det begrunder han med, at mobilen giver dem alt den underholdning, de har brug for. Han gentager også at forældrene skal starte med at sætte deres børn nogle grænser.
Men i modsætning til det gentager Thomas Skovbo at forældrene skal spørge sig selv om de bruger mere til på deres medier end på deres børn.
Derudover giver han flere eksempler på, hvorfor der er vigtigt for børnenes udvikling, at de leger frit og uden internettet.
Skriv et svar