Indledning
Det er ikke altid at vi som mennesker tænker over, hvordan livet engang har været og hvordan verden har forandret sig igennem årene.

Derved kan det også tit være svært for os som mennesker at sætte os ind i den verden og de livevilkår som nogle mennesker har haft.

Vi som mennesker tænker tit over hvorfor vi egentlig er til i den her verden og hvad meningen med livet egentlig er.

Derfor har jeg valgt at jeg vil undersøge eksistentialismen og hvad meningen egentlig er med det hele og hvordan Albert Camus ser på det, hvordan hans tankegang er i forhold til hvad meningen med livet er og hvordan livet skal forstås.

Derudover vil jeg komme jeg ind på eksistentialismen i de tre noveller som jeg har våret jeg vil derudover også komme ind på 60’er modernismen og hvordan alting ændrede sig fra ikke at være morderne til det mere morderne.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Redegør for 60’er modernismen 4
Redegør for eksistentialisme med særligt fokus på Albert Camus 5
Analyse af ”Blot en drengestreg” - Villy Sørensen 7
Analyse af ”Patienten” - Peter Seeberg 11
Analyse af ”uro i forstæderne” - Leif Panduro 14
Opsamling af novellerne 17
Diskutere, med inddragelse af synspunkterne fra det vedlagte bilag, hvilke konsekvenser følelsen af livet som meningsløst kan have for det enkelte menneske 17
Konklusion 18
Litteraturliste 19

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Eksistentialisme er en filosofisk retning som er bygget på tanker om den menneskelige eksistens, eksistens betyder tilværelse og måden man lever på.

Hvor mennesket kunne leve sit liv og vælge sin egen vej gennem livet med valgene, fulgte dermed også et ansvar som kunne betyde at tilværelsen var absurd og livet meningsløst.

Selve ordet eksistentialisme betyder at man træder frem og at man kommer til syne.

Eksistentialismens vigtigste fokus er at vi er beviste omkring os selv, at vi tænker over tingene, hvem vi er og hvad vi gør fordi vi som mennesker har muligheden for at se vores liv udefra.

Vi er frie mennesker som har rig mulighed for at træffe valg og ændre livet til det bedre, hvor ingen holder en hånd over og bestemmer noget.

Det kan på mange måder virke godt og grænseløst men det kan hurtigt vende fra de grænseløse til de besværlige og alvorlige, hvor vi skal vælge mellem en masse valg selvom det kan være små eller store valg, så kan de stadigvæk være besværlige og alvorlige.

Nogle gange skal man derved også vælge den mulighed som er bedst for en selv og giver mest mening for en selv og fremtiden.

Det er her vi se ansvaret komme frem og det er den som kan give en angstlig fornemmelse fordi man ikke kan undskylde for ens valg og det er her, hvor man rigtigt ser hvem man er og ikke er.

Alberts Camus, blev født i 1913 og døde i 1960. Han var søn af fattige franske immigranter som udvandrede til algerriget men det lå ikke i klokkerne at han skulle have en videregående uddannelse selvom han klarede sig godt i skolen og han efter fortsatte på universitetet.

Han fik i 1930’erne konstateret tuberkulose som dermed gjorde han ikke havde helbredet til at kunne gennemføre sin embedseksamen men det skulle dog ikke slå ham ud for han fortsatte som journalist, hvor han skrev kritiserende artikler om det franske kolonistyre i algerriget men hans meninger og holdninger var så slemme at han til sidst i 1940, blev nødt til at forlade algerriget.

Her rejste han til Paris, hvor han i anden verdenskrig kom med i den franske modstandsbevægelse, hvor han skrev ungergrundsforslaget til combat mod Hitlers nazisme.

Her lærte han Jean Paul Sartre at kende, hvor han kom ind i kredsen omkring ham og den franske eksistentialisme.

Den 4. januar 1960 kørte han galt i en bil som en ven som havde overtalt ham til i stedet for at tage toget. Bilen kørte galt op imod et vejtræ og han blev dræbt på stedet.

Det absurde er kernen i Albert Camus tænkning og ordet ”absurd” betyder Paradoksalt, skurrende, meningsløs, strider mod al fornuft, selvmodsigende, modsætningsfuld, urimeligt.

Han mener at det absurde opstår af mødet mellem menneskets råb og universets meningsløse tavshed , og at det kaldes det absurde liv fordi hvad er meningen med det hele, hvis man kun føler tomhed, intethed og ikke kan tro på at der er en gud.

Albert Camus mener også at der er tre forskellige veje som er med til at afgøre om livet er værd at leve eller ej.

Den første er at vi som mennesker kan vælge at flygte fra livet og begå selvmord og på den måde tage konsekvensen af den manglende mening .

Den anden er at man lige så godt kan dræbe andre, når alt alligevel er meningsløst og at vi har friheden til vores egen betydning.

Den sidste er at der alligevel kommer et slutpunkt, hvor man skal vælge hvad der er værd men hans svar er er gengivelse af Friedrich Nietzsches ord som lyder ”Det vigtigste er ikke det evige liv, men at være evigt levnede” og det kalder han for den positive Nihilisme

Albert Camus positive nihilisme går ud på at man lever sit liv selvom tingene ikke altid spiller og selvom det gør ondt nogle gange så vælger man livet til og ikke fra.

Han mener også at hvis man tør se det i øjnene at det ikke er andet end adskilte øjeblikke og nuer i livet som man selv skal få til at give mening og at se absurd heden i øjnene så er man på vej væk fra tanken om fremmedheden, tomheden og tanken om selvmord.