Indledning
Mennesket har siden tidernes morgen spekuleret og reflekteret. Tanker om livet, døden, verden og mennesket selv. Tanker der forsøger at besvare de store, udefinerbare spørgsmål, som vi konstant stiller os selv.
Disse tanker udforsker menneskets plads i universet og individets forhold til sig selv. Igennem filosofi søger mennesket efter ultimative sandheder og svar på, hvordan verden er struktureret og hvordan vi fungerer i den. Mange har tænkt, og mange er uenige.
Den absurde tænkemåde og den eksistentielle filosofi beskæftiger sig også med disse spørgsmål, og begge har fremsat bud på, hvor mennesket er placeret i forhold til sig selv og den mærkværdige verden, som vi eksisterer i.
Disse dybtgående tanker er ofte udtrykt gennem poesi eller anden skønlitteratur, og det er ved at fordybe sig i disse tekster, at man kan få indblik i filosoffernes tankemønstre.
I denne opgave vil jeg kort undersøge rødderne og udviklingen af den eksistentielle filosofi i et historisk perspektiv, og derefter analysere og fortolke Samuel Becketts absurde teaterstykke ud fra den eksistentielle og absurde tankegang.
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Absurdismen Og Eksistentialismen
Vi Venter På Godot
- Samuel Beckett
- Kort Resumé Og Introduktion Til Universet I 'Godot'
Analyse Og Fortolkning
- Profiler
- Vladimir Og Estragon
- Pozzo Og Lucky
- Portræt Af Mennesket
- Menneskets Forsøg På at Skabe Mening I Et Meningsløst Univers
- Hvem Er Godot?
Kvalme
- Jean-Paul Sartre
- Resumé Og Kort Introduktion Til Roquentins Mentale Udvikling
Analyse Og Fortolkning
- Livet Som Farceforestilling
- Kvalmen I ”Kvalme”
Sammenfatning, Konklusion Og Kritik
Litteraturliste Og Bibliografi
- Bøger
- Internet.
- Billeder
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I "Godot" bærer alle fire karakterer bowlerhatte, som fungerer som tænkeværktøjer; de er dramaturgisk forbundet og danner et portræt af den menneskelige sindstilstand.
Deres eksistens og handlinger, samt deres karakteristika, repræsenterer hver især en del af det, der tilsammen udgør et billede af "hverdagsmennesket".
Estragon er den indelukkede, forvirrede og humørsvingende type, Vladimir er den mere intellektuelle, ræsonnerende og sammentømrede type, Pozzo er den selvoptagede, grådige og gerrige type, og Lucky er den undertrykte og forfaldne type.
Disse fire typer kan komprimeres på forskellige måder, og tilsammen udgør de, hvad man forstår som det menneskelige.
Dette er noget, som de fleste kan nikke genkendende til, men selvom det er en simpel observation, kan man psykoanalytisk overføre de fire karakterer som symboler på Jungs fire arketyper: Jeg'et, skyggen, persona'et og animus/anima.
Jeg'et eller Ego'et er den øverste psykologiske instans af kontrol og autoritet, repræsenteret af Pozzo. Skyggen, repræsenteret af Lucky, er den diametrale modsætning til det bevidste og egoistiske, da den indeholder de undertrykte sider af Jeg'et.
Luckys monolog i første akt virker som en manifestation eller frigørelse af de undertrykte følelser, som netop Pozzo finder smukke.
Skriv et svar