Litterær artikel | Løgnen

Indledning
”Løgnen” er en novelle fra novellesamlingen Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, af Raymond Carver, 1985.

Carver er kendt for at fokusere på socialrealistiske temaer, som især kommer til udtryk i denne novelle. Løgn versus sandhed og kønsroller er emner som behandles gennem den kvindelige karakters handlinger.

I minimalismen er det handlingerne og underteksterne, der indeholder budskabet og den dybere mening. Men hvordan ser man, gennem fortælleteknik og fremstillingsformer, hvad novellen egentligt handler om?

Uddrag
Historien starter in medias res: ”Det er løgn,” sagde min kone. ”Hvordan kunne du tro sådan noget? Hun er jaloux, andet er det ikke.” Hun kastede hovedet tilbage og blev ved med at stirre på mig.

Hun havde endnu ikke taget hat og frakke af.” (s. 4, l. 1-3) Den pludselige og spændende begyndelse gør, at historien virker meget tæt på læseren.

Forfatteren sørger for at undgå at distancere læserne fra handlingen, ved at fravælge en lang og præsenterende indledning. Dette fravalg er også med til at skabe en undren over, hvad der er sket forud for historiens start.

Har kvinden været utro? Man undrer sig også over, om manden har været hjemme hele dagen og ventet på sin kone, som måske har været på arbejde.

Novellen blev udgivet første gang i 1971, og i denne tidsperiode begyndte kønsrollerne at ændre sig. Kvinderne begyndte at gå på arbejde, i stedet for at gå hjemme og være fast husmor.

Fortællingen bliver fortalt gennem en troværdig jeg-fortæller, af mandlig skikkelse: ”Jeg er en tolerant mand, sagde jeg til mig selv. Jeg kan komme igennem dette her.” (s. 4, l. 28-29) Eftersom det er en jeg-fortæller, som portrætteres gennem en indre synsvinkel, kender han kun sine egne tanker og følelser.

Dette bidrager til, at læseren automatisk vil tage parti med manden og føle med ham, frem for kvinden, hvis følelser ikke bliver beskrevet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu