Ligehed | IØ aflevering | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Lighed vs. Vækst
1. Hvordan kan der argumenteres for, at høj grad af lighed bremser den økonomiske vækst?

2. Hvordan kan der omvendt argumenteres for, at høj grad af ulighed bremser den økonomiske vækst?

3. Anerkendte økonomiske institutioner - som fx IMF og OECD - er talsmænd for den sidste holdning. Men alligevel ser man ofte det synspunkt fremført, at ulighed er sundt for den økonomiske udvikling. Diskutér mulige årsager til, at ulighed og vækst er begreber, som der ofte er stor uenighed om i den politiske debat.

Opgave 2: Ulighed og social mobilitet
1. Forklar kort, hvad figuren viser helt konkret – Brug uddraget fra bogen til dette.

2. Foretag en nærmere analyse af figuren og peg herunder på de samfundsøkonomiske problemer, som stor ulighed kan medføre. Inddrag begreber som velfærdsmodeller og social mobilitet i din besvarelse.

3. Hvad har vi i Danmark gjort for at øge den sociale mobilitet?

Opgave 3: Corona: skal momsen sættes ned?
1. Foretag en analyse af de økonomiske konsekvenser af en halvering af momsen. Peg for fordele og ulemper ved forslaget. Inddrag begrebet multiplikatorvirkning i besvarelsen. Inddrag ligeledes de fordelingsmæssige virkninger af forslaget.

Opgave 4: Corona: Finanspolitik! Nu!
1. Lav er kort redegørelse om formålet med finanspolitik og hvilke værktøjer man kan benytte når man skal føre finanspolitik.

2. Hvilke fejl gjorde man under finanskrisen med hensyn til finanspolitiske indgreb – ifølge Andersen?

3. Hvordan argumenter Lars Andersen for, at vi skal bruge lempelig finanspolitik her under coronakrisen?

4. Hvad kan evt. tale imod Andersens forslag?

Uddrag
1. Hvordan kan der argumenteres for, at høj grad af lighed bremser den økonomiske vækst?
En høj grad af lighed har den konsekvens, at arbejde og uddannelse ikke længere vil kunne betale sig.

Folk vil miste motivationen til at yde noget ekstra, fordi de ved at de ikke kommer til at kunne få en lønforhøjelse eller anden form for skulderklap, som de kan bruge på sig selv eller deres nærmeste.

For hvorfor skulle man gøre en særlig indsats, hvis de penge man tjener alligevel, bliver omfordelt til nogle andre, eksempelvis i form af topskat.

Dette vil resultere i at den økonomiske vækst bliver bremset. Ingen vil ikke have nogen lyst til at yde ekstra og derfor kan samfundsøkonomien ikke vokse.

2. Hvordan kan der omvendt argumenteres for, at høj grad af ulighed bremser den økonomiske vækst?
Høj grad af ulighed som er vedvarende, og især ulige muligheder for at forbedre eget liv, kan medføre store sociale omkostninger og låse folk fast i en uheldig situation, som giver samfundet store tab.

Folk ikke selv ville have mulighed for at forbedre deres egen situation, hvilket i værste fald vil påvirke de næste mange generationer.

Derudover kan man pege på at ulighed kan føre til utilfredshed, social uro blandt befolkningen og samfundet mere sårbar overfor kriser og udefrakommende ændringer.

Den social uro og utilfredshed vil komme af at der ville være stor forskel på en rig og en fattig familie. Her kommer den sociale arv i spil

fordi at hvis ens forældre har været fattigere så er der forholdsvis stor chance for at man følger i deres fodspor da der ikke ville være en stat til at gribe ind, og hjælpe en på rette spor.


3. Anerkendte økonomiske institutioner - som fx IMF og OECD - er talsmænd for den sidste holdning. Men alligevel ser man ofte det synspunkt fremført, at ulighed er sundt for den økonomiske udvikling.

Diskutér mulige årsager til, at ulighed og vækst er begreber, som der ofte er stor uenighed om i den politiske debat.

Ulighed og vækst er der ofte stor uenighed omkring fordi det kommer an på den enkeltes baggrund, ideologi og politiske holdning.

Ens baggrund spiller en rolle i den form af at man tager udgangspunkt i sine egen erfaringer og opvækst.

Hvis man selv er opvokset i en rig familie, er der en større tendens til at man er imod lighed, og mener at man er sin egen lykkes smed.

Hvorimod på den anden side, hvis man er opvokset i en familie af fattigere grad og selv har mærket hvilken stor hjælp offentlige ydelser som eksempelvis kontakthjælp har gjort for sin egen familie -

har man større tilbøjelighed til at mene at det er statens pligt at samle de udsatte op. Hjælpe dem til det bedre og mindske uligheden i samfundet. Dette smitter selvfølgelig af på personens politiske standpunkt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu