Indledning
Jeg har i min SO7 opgave valgt at skrive i fagene International Økonomi og Samfundsfag. Den danske velfærdstat er på vej mod at blive en konkurrencestat.

Her vil jeg redegøre for både den danske velfærdsstat og processen mod konkurrencestat.Dertil vil jeg analysere hvilken betydning de danske virksomheds- og personskatter har af betydning for velfærdsstaten ved hjælp af International Økonomi faglige teorier, tabeller, grafer og sammenhængsmodeller.

Afslutningsvisvil jeg diskutere om velfærdsstaten kan overleve presset fra globaliseringen, med fokus på den samfundsfaglige vinkel i form af de politiske tiltag henholdsvis rød og blå blok har taget, som påvirker den danske velfærdsstat.

Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering: 2
Refleksion over metode: 2
Redegørelse 3
Redegør for den danske velfærdsstat og processen frem mod en konkurrencestat 3
Analyse 4
Analyser hvilken betydning globaliseringen har haft på velfærdsstaten. Der skal i analysen være fokus på skattesatser for personer og virksomheder 4
Diskussion 6
Diskuter om velfærdsstaten kan overleve presset fra globaliseringen 6
Konklusion på problemformulering: 8
Bibliografi: 9
Bilag: 10
Bilag 1: 10
Bilag 2: 10
Bilag 3: 10
Bilag 4: 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En stor påvirkning som globaliseringen har medført, er en hårdglobalkonkurrenceevne mellem landende. For at virksomhederne kan følge med, er deres konkurrenceevne altafgørende.

Hvis et land skal betale høje selskabsskatter, bliver de alt andet lige nødsaget til at sætte priserne på deres varer højere for at få samme indtjening som andre lande og have mulighed for at være med på konkurrenceevnen.

Hvis vi kigger på et land som Irland, har de en selvskabsskat på 12,5%, sammenlignet med Danmarks på 22% .

Irlands lave selskabsskat gør at danske virksomheder kan flytte til Irland, og dermed opnå en højere indtjening i form af den lavere skat.

Dette er negativt for resten af Europa og dermed sænker mange andre lande også deres selskabsskatter, for ikke at miste penge. Herefter opstår fænomenet ”Race to the bottom”, hvilket får alle landenes skatter i Europa til at falde og i sidste ende påvirke skatteindtægterne.

For den danske velfærdsmodel betyder fænomenet både at de får færre skatteindtægter ind, i form af at virksomheder flytter til andre lande.

Dette ses i bilag 1, hvor det er oplyst at Danmark årligt mister 4,4 milliarder kroner, deraf 3,5 milliarder til andre EU-lande i form af skatteindtægter, fordi overskud flyttes ud af Danmark .

Dog skal det pointeres, at staten dog stadig i 2018 havde selskabsskatte indtægter på 60,8 milliarder kroner .

Samtidig er der altså mange som bliver i Danmark, hvilket må betyde vi som land har mange andre gode som infrastruktur og uddannelse osv. Som trækker i den anden retning.

Dertil kan der altså være andre grunde til at disse lande flytter ud af Danmark, end de høje skatter.

Samtidig har Folketinget i Danmark de senere år sænket selskabsskatten i Danmark, for at kunne konkurrere med de andre lande.

Dette fører til, at de også modtager en mindre indtægt fra de virksomheder som er i Danmark, end uden dette fænomen.

Men som vi kan se ud fra bilag 2, har hele Europa sænket selskabsskatten markant de seneste 25 år og Danmark har gjort det samme for at kunne konkurrere med.