Indledning
I 1800-tallet var samfundet inddelt i mange sociale klasser. Mellem disse klasser kunne der være stor forskel på løn, arbejdsvilkår og især også levevilkår.
Særligt bønder og landarbejdere var hårdt udsat. Op igennem 1800-tallet skete der en udvikling i klasseskellet mellem de øvre og nedre sociale klasser.
I denne opgave vil der være fokus på netop denne klasseforskel og hvilke levevilkår de forskellige klasser levede under.
Min overordnede problemformulering lyder: Afspejler husmænds og tyendes levevilkår sig i den samtidige litteratur?
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse for sociale klasser i landbruget i 1800-tallet 3
Analyse 4
Henrik Pontoppidan - En vandringsmand (1899) 4
Kildekritisk analyse af levevilkår 6
Klasse og sygdom på landet 6
Fritidsliv og klasseskel 7
Diskussion af vilkårene og deres præsentation 7
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 11 Nr. 1 11 Nr. 2 12 Nr. 3 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Nedenstående billede er malet af H.A. Brendekilde i 1889. Billedet hedder ”Udslidt” og viser en ældre mand som er faldet om på marken. Ved siden af ham sidder en kvinde, som højst sandsynligt er hans kone, og råber efter hjælp.
Billedet er malet under Romantikken, som ifølge Den Store Danske16, udtrykker en følelse af splittelse, kærlighed, længsel og harmoni. Dette billede viser uden tvivl store følelser, men ikke den positive slags.
Kvinden virker fortvivlet og fortabt, det kan være fordi hun har været afhængig af ham, og nu føler hun at hun er alene.
Konerne var dengang afhængig af, at deres mænd arbejdede, og nu hvor han er væk er hun ikke blot enke, men står også i en svær økonomisk situation.
Farverne i billedet er meget kolde, både med den bare og brune jord, men også med den kolde blå farve på mandens tøj. Himlen er grå og det bidrager til den triste situation.
Man kan argumentere for at findes noget kritisk realisme i billedet, fordi man kan se manden der er faldet om, der er ikke noget der bliver holdt skjult.
Derfor må dette billede også repræsentere virkeligheden ifølge Brendekilde. Dette billede kunne være et godt eksempel på det billede Pontoppidan beskriver i ”En vandringsmand”.
I forhold til symbolik, kan man kigge på den ene træsko, som er faldet af. Manden er sandsynligvis død, og der findes et ordsprog som lyder “At stille sine træsko”.
Det er et ordsprog man bruger om folk der dør, og det virker passende på dette billede. Manden har knoklet sig ihjel, og derfor har han sat træskoene.
Billedet hedder ”St. Hans fest i Tisvilde”, og det er fra 1858. På dette billede kan man se, at der bliver holdt en stor forsamling hvor alle er glade med festlig stemning.
Ved en nærmere undersøgelse af billedet, viser det sig at det er en del mad og derfor får man ikke indtrykket af at de mangler noget. Man kan se det er en fest idet at de har taget deres fine tøj på.
Skriv et svar